Annonce

Annonce

Svar: Ondt i maven og ingen søvnrytme


15. maj 2008

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Johan og Maiken

Der er nok ingen tvivl om at Christoffer er et barn, som har behov for lidt mere ro omkring sig end mange andre børn har. Det betyder rigtig meget for ham at I hjælper ham med at blive skærmet, lukke verden ude og han har også brug for rent fysisk at blive holdt sammen på sig selv. Det er derfor han er så glad for sin lift og protesterer voldsomt mod at blive lagt i barnevognen - det er simpelthen for stort og uoverskueligt.

Det vil hjælpe ham rigtig meget (og jer) hvis I kan forsøge at finde en fast rytme i løbet af dagen og det må I gerne forsøge med den alder han har nu. Uden at man skal være rigid og køre efter de gamle principper "ro, regelmæssighed og renlighed" så er der noget fornuftigt i at I forsøger at putte ham og give ham mad på nogenlunde samme tidspunkter hver dag. I må således godt begynde at kigge lidt på klokken og arbejde ud fra en fast plan. Det vil give jer et større overblik og dermed også mulighed for at komme ud, gå nogle ture, få handlet og i det hele taget opleve mere end hjemmets fire vægge - for selvfølgelig har I behov for det.

Det er dog vigtigt at I husker på at jeres dreng ikke tåler alt for mange indtryk og derfor er det en god idé at I f.eks. inviterer et par venner hos jer - ikke noget længerevarende med nok til at I får noget andet at tage jer til og samtidig okay - fordi I vil kunne gå i soveværelset med ham, hvis det bliver for meget - eller alternativt sende vennerne hjem.

I kan også gøre det modsatte - vælge at tage ud til et par eller noget familie, hvor der er nogenlunde ro, spise sammen, hygge jer - evt. frokost i stedet for aften og så kan I køre inden I ved at det bliver for meget for jeres dreng.

Store familiesammenkomster lyder han ikke parat til og det kommer efterhånden:o)

Det er fint at I forsøger med vælling om aftenen og han må gerne drikke 200ml hvis han har behov for det. Det kan også være at I skulle forsøge med almindelig modermælkserstatning i stedet - måske hans tarme arbejder lidt for meget med at nedbryde vællingen og det også er med til at give ham uro.

Han har brug for mere end 8 timers søvn i døgnet - han har næsten brug for det dobbelte. Hvordan synes du amningen ...


Annonce

... fungerer? Oplever du at han falder i søvn rolig og mæt ved brystet? ellers tænker jeg at du måske skulle supplere din dreng med lidt modermælkserstatning i løbet af dagen, simpelthen for at han kan få sovet.

I kan også overveje om det er nu I skal igang med skemaden. Han er jo 4 måneder og måske er det, hvad han har behov for..? Hvis han er født for tidligt skal I vente lidt endnu, så må I gemme nedenstående plan med mad og så holde jer til mælk og evt. forsøge at tilbyde lidt ekstra mælk i stedet. Det kan være en okay overgang til skemad, at forsøge at supplere med en flaske...

Mit forslag til en dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen 6: Amning og sover lidt videre

Formiddag 9.30: Amning og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Evt. forsøge med lidt skemad (4-5 tsk til ½ dl.), - grød af ris, majs hirse eller boghvede, vand af kop

Ammes eller får en flaske mme og puttes til middagslur ca 13 og I triller en tur med barnevognen


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: Ammes

Sen eftermiddag sover sin 3. lur, ammes evt. inden eller tilbydes flaske

Aften 21: Ammes og/eller flaske med mme eller vælling og puttes til natten

Sen aften/nat: Mælk efter behov - ammes, sandsynligvis ca 24 evt. igen midt nat 03 og igen tidlig morgen 06. De fleste børn er omkring 6 måneder inden de kan undvære amningen 03.

I skal svøbe jeres dreng, så han ligger pakket i et tæppe, der hjælper ham til at holde fysisk sammen på sig selv. Han er nødt til at ligge i sin barnevogn, nu hvor han er for stor til liften og lære det skal han jo...:o) At svøbe ham er derfor en god idé og så må I trille ham en tur. Det at blive trillet og vugget lidt kan hjælpe ham med at finde roen. I kan ikke få ham til at sove, hvis han er sulten. Det er derfor jeg anbefaler at I evt. supplerer amningen med en flaske inden middagsluren.

Jeg håber at mine overvejelser hjælper jer lidt videre. Jeg kan se du skriver at du ammer 6-8 gange i døgnet og det lyder umiddelbart rigtig godt. Samtidig skriver du dog også at han kun sover 8 timer i døgnet, hvilket er alt for lidt og hans uro og hans vægring mod at sove tænker jeg derfor handler om et behov for mere mad...

Derfor ovenstående råd i dag, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce