Annonce

Annonce

Svar: Madindtag ift alder? - 10 mdr.


16. maj 2008

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Helle

Som udgangspunkt synes jeg ikke det lyder så problematisk med flaske 3 gange dagligt i en kort periode. Din datters indtag ligger på godt 400ml dagligt og det er den mængde hun har behov for, for at få sit jernbehov dækket indtil hun er 12 måneder gammel.

Det man kan diskutere er hvorvidt indtaget kunne ligge mere hensigtsmæssigt i forhold til hendes indtag af anden mad. Hvis flaskerne ligger om aftenen eller tidlig morgen og ikke i løbet af dagen, så er sandsynligheden for at hun spiser mere større fordi mælken giver en unødig mæthedsfornemmelse i dagtimerne. Det kan derfor være en fordel at flaskerne lå anderledes.

Når det er sagt, så tilbyder du jo som sagt kun den mængde hun har behov for og derudover først når hun er tilbudt anden mad. Jeg synes derfor du skal prøve at tage det stille og roligt, give hende den ro hun tilsyneladende har behov for i øjeblikket og trap så stille og roligt ned. Du kan jo give mindre og mindre i flasken, så hun får 100ml, så 75, så 50 og derefter helt kan undvære eller måske nøjes med lidt mælk af en kop.

Det er helt naturligt for hendes alder at hun lukker munden og siger nej til mad. Det er et udtryk for spirende selvstændighed og egen vilje og som forældre kan det være enormt provokerende. Det bedste du kan gøre er dog at give hende så meget madro som muligt. Giv hende små portioner som hun kan overskue og lad hende så spise det hun har lyst til. Det er fint at gøre det simpelt - rugbrød med smør og ved siden af så kogte gulerødder, ærter, majs, pastaskruer eller lignende. Lidt forskelligt at vælge imellem, appellerende i farver og meget lidt af gangen.

Jeg kan ikke huske om du har fået opskriver på boller, men hjemmebagte boller er ofte et hit og du kan derudover komme både gulerod, spinat og lignende i bollerne...

Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.

Opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en ...


Annonce

... bageris. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


----

Du kan give boller som mellemmåltider, komme smør på, servere med lidt ost i stænger, evt. lidt frugtmos eller måske lidt marmelade...

Du kan også tilbyde hende lidt tykmælk eller A38 med frugtmos, måske kan hun lide smagen af dette. Giv hende generelt det samme som I spiser og server altid lidt grøntsager både til frokost og aften. Det vigtigste lige nu er at bibeholde lysten til at spise og smage. Se derfor ikke så meget på hvor varieret hun spiser i løbet af en dag, for det kan gøre enhver mor deprimeret:o) .. se på hendes indtag af forskellige fødevarer over flere dage og se om ikke der så trods alt er lidt variation.

Det kan være en god idé med lidt sovs eller dressing, hvis hun kan finde ud af at dyppe f.eks. en kartoffelbåd og spise lidt af den, dyppe igen osv. - det synes nogle børn er fantastisk dejligt og så spiser de mere og man kan få dem til at spise mere forskelligt.

Jeg tænker også at du har fuldstændig ret i at Kaya lyder til at have et stort tryghedsbehov i øjeblikket og det lyder omsorgsfuldt og nærværende at du sidder hos hende og bruger 15 minutter på at få hende til at falde i søvn på en rolig måde. Det er helt fint at gøre det sådan nu, så kan du stille og roligt forsøge at ændre tingene, når hun virker mere tryg - f.eks. så begynde at gå lidt til og fra.

Det er på samme måde helt okay at I tager hende ind til jer, hvis det giver mere rolige nætter for jer alle. Vær dog opmærksom på at hun ikke begynder at vågne tidligere og tidligere for tilsidst at havne i sengen fra begyndelsen - det er stadig en god idé at holde fast i at hun skal sove i sin egen seng og falde i søvn der. Prøv også at putte hende igen, måske tilbyde en tår vand og så lægge hende ned igen - først hvis hun protesterer voldsomt tage hende ind til jer. Vågner hun allerede mellem 2-3 og ikke kan sove videre uden at komme ind til jer, så gør det, men når hun så sover, så prøv at flytte hende tilbage igen - jeg ved godt at det kan give lidt urolige nætter for dig, men til gengæld sover du måske lidt bedre, når du ligger uden hende i sengen...

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke med indkøringen i dagpleje - det bliver en helt ny verden for jer alle:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce