Svar: Misunder svigermor
Kære søde gode mor
Hvor skal jeg næste begynde... Sikke en masse tanker og jeg kan godt forstå du synes det er svært at agere rundt i den familie.
Nu er det sådan at selvom man har født 3 børn eller har været mor i mere end 20 år, så gør det ikke nødvendigvis en til en bedre mor end hende der har været mor i 4 måneder. Det kan godt være at du oplever at din svigermor har mange ressourcer i forhold til små børn - eller at hun i hvert fald gerne vil give udtryk for at hun har det, men det har du altså også og ud fra det du fortæller så vil jeg sige at det du gør i forhold til din datter lyder rigtig godt.
Det er rigtigt synd at du har en svigermor som får dig til at tvivle på dine evner som mor. Det har hun absolut ingen ret til og det kan hun ikke være bekendt. Det er heller ikke i orden at hun bag din ryg, forsøger at få sin søn til at give jeres barn modermælkserstatning eller at hun truer dig med at hvis du ikke lægger barnet til, så vil hun gøre det - det er uacceptabelt og det er godt at du siger fra, selvom det er svært.
Hvem har du i din omgangskreds, som du kan læne dig op af? Du skriver at du har brugt din mødregruppe meget og at du også har brugt professionelle (jeg går ud fra at det er din læge og din sundhedsplejerske) og det er meget vigtigt at du bliver ved med dette. Du skal tro på at det du gør og det du fornemmer omkring dit barn er rigtigt og at du er den bedste, fordi du selvfølgelig kender din datter bedst.
At tro man er en bedre mor, hvis man sætter sig og græder sammen med barnet hvis det er faldet og har slået sig er fuldstændig bagvendt. Det har barnet slet ikke brug for. I en sådan situation har barnet slet ikke brug for en mor, som himler op og går i selvsving men derimod brug for en mor, som tager det helt roligt, trøster og beroliger og motiverer barnet til at lege videre fordi det hele nok skal gå.
Du skriver at når telefonen ringer så får du hjertebanken og du ved ikke hvad du skal sige, hvad du skal tale med dem om ... jeg får lyst til at spørge - "hvorfor tager du telefonen?". Hvis du kan se at det er din svigermor der ringer og du ikke har overskud til at tale med hende, så lad være. Du behøver ikke at komme med ...
... nogen større forklaringer, hvis hun efterfølgende spørger til hvad du har lavet eller hvor du har været henne. Man er jo ikke tvunget til at tale med sin svigermor dagligt, selvom man har fået et lille barn.
Som nybagt mor så kan det være en god idé at finde sig en rollemodel. Hvem har du i din omgangskreds, i mødregruppen eller i familien som du kan bruge. Det kan også være en helt 3 type person, som du kan finde støtte i. Det kan være at tænke "hvordan ville hun have gjort" og så kan du prøve at gøre det. Det kan nogle gange hjælpe.
Og så skal du tro på dig selv og på det du gør. Du har ingen grund til at misunde din svigermor. Det kan godt være at du kun er 23 år, men du er på mange måder meget mere moden end din svigermor er! Du skal lytte til dig selv og dit hjerte. Der er intet og absolut intet i vejen for at du lægger dig sammen med din datter i jeres seng og ammer hende, når hun skal sove. Du skriver "jeg sov sammen med hende, for fandt ud af at det var det hun havde brug for" og det er rigtigt. Men det er ikke kun hende der har behov for det, det har du også og det er helt okay. I skal bruge den tid sammen og I skal nyde den nærhed det giver jer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig godt at din datter trives så godt med din mælk og at du nu er begyndt med lidt grød og supplerer med en flaske vælling om aftenen. I 4-6 måneders alderen kan du tilbyde hende 2 flasker vælling (max 400ml) dagligt og det lyder passende at forsøge med dette om aftenen. Herefter kan du så få lidt sammenhængende nattesøvn. Hvis du oplever at hun efter vælling kan sove 4 timer sammenhængende, så skulle du måske gøre det at du ammer hende når hun skal puttes om aftenen og så giver hende en flaske vælling sen aften inden du selv går i seng. På den måde kan du starte din nat med 4 sammenhængende timer og det kan være guld værd.
En gang imellem kan din kæreste også give jeres datter vællingen sen aften, så kan du gå tidligere i seng og på den måde få lidt mere sammenhængende søvn og så har du også lidt mere overskud til igen at amme hende, når hun så vågner kl 04 og atter er sulten.
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke og et stort knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.