Svar: Opdragelse og madvaner

---

Kære Sara

Der sker rigtig meget med jeres dreng i øjeblikket, han øver sig i at finde ud af, hvordan man skal agere i hverdagen, hvordan man via sine handlinger påvirker andre mennesker osv. Social intelligens kalder man det og det handler om at man skal lære børn hvordan de aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn.

Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem. Og leg er et vigtigt redskab til dette - Barnet skal opleve at det nogle gange må være med i legen, andre gange må det ikke, atter andre gange må man kun være med, hvis man spiller en bestemt rolle osv. Det er altså en læring der starter allerede nu, men som følger med hele vejen op, både i børnehave og i skole lærer børn at udvikle deres sociale intelligens.

Jeres dreng er stadig så lille at han endnu handler meget impulsivt og lystpræget. Når han slår far i hovedet med bilen, så er det ikke for at være ond, så er det impulsivt og han ved ikke at det er forkert. Han ved heller ikke at det gør ondt - han har aldrig selv fået en bil i hovedet og forstår heller ikke betydningen af det han gør. Det betyder ikke at I skal slå ham, for at han kan lære det, sådan hænger verden ikke sammen, men I må i stedet forsøge at vise og forklare, hvad det gør ved jer og ved andre, når han reagerer uhensigtsmæssigt.

Når han griner, når han får skæld ud, så er det ...

---

---

... sandsynligvis fordi han ikke forstår hvad I mener. Han bliver usikker og ved ikke hvilket ben han skal stå på og når man er usikker, så griner man ofte, lader som om at man er ligeglad eller lader som om at den anden ikke eksisterer - det er en helt naturlig reaktion.

Det er derfor vigtigt at I sender tydelige signaler. Det er meget vigtigt at I, når han slår jer, siger nej og afbryder det I er igang med. Hvis han slår jer imens han er på skødet, så sættes han ned på gulvet (man kan ikke være på skødet, når man slår), hvis I sidder sammen, så kan det være en god idé at gå et kort øjeblik. Det at der på den måde følger en handling med er med til at få ham til at huske at det her var galt.

Det er også vigtigt at fortælle ham at det gør ondt: "Av, av, far har ondt i hovedet - evt. sætte et plaster på så man kan se hvor det er, ikke slå med ae, ae".

---

---

---

Det samme, når han smider med sin tallerken, fordi han ikke er mere sulten og det bliver mere leg end koncentration om at spise. Så skal tallerkenen fjernes "nu er du færdig med at spise" og han kan sættes væk fra bordet.

Når han at smide tallerken ned, så må I forsøge at se strenge ud i blikket imens I siger nej, det skal være tydeligt i jeres ansigter at det ikke var okay. Det sker jo desværre ofte at de første gange barnet gør sådanne ting, så bliver vi så overraskede at vi kommer til at grine lidt og barnet oplever det med det samme som noget sjov. Det er derfor meget vigtigt ikke at sende modsatrettede signaler, men at vise med kropssprog og ord, at det var forkert.

Når det er sagt, er det jo også altid vigtigt at man ikke bærer nag, men husker at man er gode venner. Jeres dreng gør jo som sagt dette impulsivt og i kraft af sin udvikling og gør det ikke for at være ond, han er på ingen måde udspekuleret eller lignende. Han er igang med at lære:o)

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat, håber I hermed er hjulpet videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---