Svar: Præmatur pige, motorik, søvn mv.
Kære Marlene og Henrik
Tillykke med jeres lille pige, som lyder til at være et rigtigt lille livsstykke, der trives på alle måde og som udvikler sig i rigtig fin retning:o)
Det lyder som om at hun er rigtig fint med motorisk, der er intet usædvanligt i at hun endnu ikke triller så meget omkring, når hun er præmatur og det skal nok komme. Tværtimod synes jeg det lyder rigtig godt, at hun nu kommer op og strakt arm og løfter hovedet højt, når hun ligger på maven. Det lyder som om at hun er stærk i ryggen og har et flot svaj, når hun ligger sådan. Det er også rigtig fint at hun er begyndt at bruge sine hænder, flytte legetøj fra hånd til hånd, putte det i munden, og også sparke med sine ben og gør det mere og mere bevidst.
Det er også rigtig flot at hun kan sidde i høj stol og at hun kan finde ud af at tage fra med armene og rette sig op. Det er super fint.
Det er altså altsammen rigtig godt og helt alderssvarende for et barn på 5½ måned, hvis vi går ud fra den alder og det vil være meget fornuftigt at gøre det:o)
Man kan købe små ranglesokker, som I kan sætte på fødderne. Det kan gøre at hun begynder at få lidt mere øje på sine tæer og måske vil begynde at tage lidt mere bevidst ud efter dem. Det kan være en mulighed. Ellers er det naturligvis vigtigt at I tumler med hende, triller hende rundt, giver hende svingture osv. fordi det er med til at stimulere hendes balancecenter og dermed hendes motoriske udvikling.
Især de meget fortidligt fødte børn har stort behov for dette. I og med at de er kommet ud af maven så lang tid før, så er de ikke blive vugget og bevæget så meget som de ville være blevet, hvis de var blevet født til tiden. Det kan gøre at de efter fødslen har lidt mere behov for at få stimuleret deres balance og derfor er det rigtig fint at I forsøger at tumle, svinge, gynge, danse med hende osv.
Man kan lægge hende over en stor gymnastikbold og vippe hende fra side til side, man kan også bære ...
... hende i en slynge og så er der også en del forældre der køber en sansegynge. Kender I sådan en?
En sansegynge er en stor rund gynge med et net. Man hænger gyngen 30 cm over gulvet, lægger en dyne på og lægger så barnet på gyngen. Når barnet sparker med benene, bruger sine arme, så bevæges gyngen stille og roligt fra side til side og barnet vugges på den måde lige så stille. Det kan være rigtig godt til især præmature børn, men også mature børn nyder det ofte meget.
Med hensyn til tænder, så kan det jo ikke udelukkes med den alder hun har og det kan naturligvis godt give en lidt urolig periode. Det kan heller ikke udelukkes at hun kan have noget med ørerne hvis hun f.eks. har været forkølet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men den mest oplagte årsag handler om hendes alder og det udviklingsspring hun går igennem. Hun har en alder nu, hvor hun er meget bevidst om verden omkring sig - måske mere end andre børn på 5 måneder, fordi hun jo reelt er ældre end det. Det betyder at hun får rigtigt mange stimuli og hun er meget bevidst om hvorvidt hun er hjemme eller ude, i favn hos mor eller en fremmed. Hun udvikler sig motorisk på mange måder og hun bruger også sit sprog mere og mere bevidst.
Når der sker rigtig meget både fysisk og mentalt med børn, så kalder man det ofte for tigerspring og netop i disse perioder er børnene meget tryghedssøgende, grædende, pylrede og virker svære at gøre tilpasse. Det er rigtig fint at du lægger dig med hende og beroliger hende med kærtegn. Det er super godt. Din berøring sætter gang i oxytocin i hendes krop og får hende til at slappe af og koble fra, lukke verden ude. Det gør hende rolig og det er med til at skabe nogle forbindelser i hendes hjerne der på sigt vil hjælpe hende til at undgå stress og også i fremtidige situationer få hende rolig.
Glem alt om at det giver dårlige vaner og at hun ikke må forkæles. Lyt til dit hjerte og gør det du/I fornemmer virker, så går det rigtig fint:o)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.