Annonce

Annonce

Svar: Sove igennem - 9 mdr.


20. maj 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Din datter er i separationsfasen og det betyder at hun lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer og samtidig også derfor har ekstra meget behov for fysisk kontakt. Det betyder at hun har brug for at se dig, for at vide at hun ikke er forladt. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at du er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt, især når hun skal sove.

Hun er rigtig godt igang med sin motoriske udvikling og netop i denne alder, hvor børn begynder at kravle, kryber hen over gulvet, sidder op, prøver måske selv at sætte sig, rejse sig osv. så øver dig sig både dag og nat - både vågen og sovende. Hun har derfor en naturlig fysisk uro, som gør at hun har svært ved at slappe af. Jo mere hun øver sig om dagen, jo bedre bliver hun til det og jo mere hun mestrer det og øver sig om dagen, jo mere ro vil der efterhånden komme på hende om aftenen og om natten.

Udover hendes udvikling og den fase hun gennemgår i øjeblikket, så spiller hendes søvn og hendes rytme om dagen også ind. Du fortæller at hun sover mellem 3-4 timer om dagen og det kan være helt aldersmæssigt rigtigt. Men den uro og vågenperiode hun har om natten, har hun naturligvis også brug for at sove mere i løbet af dagen. Det er dog sådan at når hun sover så meget i dagtimerne, så vil nattesøvnen naturligt blive kortere og det har noget at sige, hvor sent hun kommer i seng til sin sidste lur samt hvor tidligt hun bliver puttet om aftenen.

Man kan dog ikke bare putte hende senere og så regne med at hun sover længere om morgenen, hun vil stadig vågne tidligt og derfor er man nødt til at ændre lidt på hele dagen rytme, hvis man vil have hende til at sove en mere sammenhængende nattesøvn.

Det er helt passende at hun ikke længere tilbydes flaske om natten. Hun har brug for 400-500ml mme dagligt og det burde kunne dækkes ind via 2-3 flasker. Ofte vil man give flaske tidlig morgen, inden middagslur og inden putning om aftenen. Mange vælger dog også at fjerne flaskerne helt fra dagtimerne og i stedet tilbyde flaske tidlig morgen, til putning om aftenen og sen aften. Hvis barnet kan indtage 400-500ml mme på kun 2 flasker, så gives disse som regel tidlig morgen og inden putning eller til putning og igen sen aften.

Du skal naturligvis sørge for at hun får sit behov for mad dækket i løbet af dagen, så det ikke er et reelt behov for mad, der gør at hun vågner om natten.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05-06: Flaske med ...


Annonce

... mme

Morgen 07.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: ½ banan eller anden frugt, frugtmos eller frisk frugt, ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop

Puttes til formiddagslur, sover måske 45 minutter til 1 time

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg, grøntsagsmos med kød eller fisk, så hun bliver mæt nok - rester fra aftensmaden, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Kogte ærter, majs, gulerod så hun kan øve sit pincetgreb. Vand af kop

Puttes til middagslur og nogen vælger at bibeholde flasken her, det afhænger helt af hendes indtag af mælk generelt. Hun bør som sagt ikke få mere end godt 400ml. Sover måske 2 timer.

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 18: Familiemad - ris, pasta, kød, fisk, grøntsager og sovs af forskellig slags. Det er vigtigt at hun stadig både får mos og også mad i stykker. Vand af kop.

Evt. en portion frugtgrød med mælk til dessert og nogle vælger også i denne alder at tilbyde en "godnat-grød" så man er sikker på at barnet ikke er sulten.

Puttes til natten 19.30 med en flaske mme

Sen aften 23-24: Evt. flaske med mme - det afhænger igen helt af det samlede mælkeindtag.

Der sker som sagt rigtig meget med jeres datter lige nu og når hun græder og bliver ked af det, når hun skal sove, så er det vigtigt at I forsøger at finde ud af, hvad gråden handler om. Hvis hun græder fordi hun er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være helt okay at lade hende ligge i sengen og så stå lidt ved hende, holde hænderne på hende og berolige hende så hun falder i søvn. Præcis som du også forsøger.

Andre gange græder hun fordi hun er utryg og føler sig forladt og her er det ikke altid nok at stå der og man kan slet ikke forsøge at gå - her kan man være nødt til at tage hende op, sidde lidt med hende, berolige hende og give hende masser af fysisk kontakt og nærhed og så bagefter forsøge at putte hende igen.

Lidt massage af ben og fødder kan nogle gange hjælpe hende til at finde fysisk ro, eller bare stå og holde ved hende. Andre gange skal hun have lov til at tumle rundt og så først, når hun har brug for hjælp til at blive lagt rigtigt og overgive sig til søvnen skal man forsøge at putte hende. I princippet må hun jo også gerne sove på maven, hvis det viser sig at være det bedste for hende ...

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce