Brev:
Pasning og svigermor
Kære Helen
Så er jeg tilbage med en masse tanker og spørgsmål omkring pasning af min knap 6 måneder gamle baby og min svigermor.
For at sige det lige ud, er jeg absolut ikke tryg ved, at min svigermor engang skal passe min lille prinsesse.... Og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gribe det an og hvor meget af det bare er helt almindelig "der er ikke nogen der kan passe min lille guldklump godt nok" og hvor meget der er reel utryghed.
En beskrivelse af min svigermor. Hun har en stor del af tiden været alene med min mand, som er enebarn og ønskebarn - deraf en kæmpe moder/sønbinding, som først de senere år, er begyndt at blive kappet en smule... Når hun ikke har været alene, har hun boet sammen/været gift med mænd, som enten har været psykisk ustabile, alkoholiseret, voldelige eller magtsyge som hun selv beskriver det. Min mand har i sin barndom og teenagealder måtte lægge sig imellem slagsmål, lægge øre til en mor, som ville begå selvmord pga af en mand og meget mere.
Min svigermor beskriver min mands barndom som fantastisk og han var så dejligt et barn og så god til at lege med sig selv. Og det var så sjovt, at han i er periode sad og slog hovedet ned i gulvet, så han fik en blød plet...... (hmmmm ja hvis det var mit barn, ville jeg nu ikke synes det var sjovt). Hun er i perioder depressiv og får kronisk anti-depressiv medicin og alopam til sovemedicin. Hun bor ca. 5 kilometer fra os og kan ikke tage bussen over til os "for det er hun ikke klar til" - hvad den så end betyder.....
Vores barn er bare hendes ønskebarnebarn og hun siger direkte til os, at hun ikke havde troet, at hun kunne elske sit barnebarn mere end sin eget barn??!!! Hun kommer kun en gang om ugen ca. og ser max prinsessen en til to timer mellem hendes lurer og forventer nærmest at hun skal kunne huske de "lege", de lavede sidst, hun var der og at hun bare kan gøre det samme som sidst, for det var jo sjovt der.
Det meste af tiden, går hun rundt med hende på armen eller holder hende i hænderne og siger "hvad siger farmors pige" igen og igen og hvis der er noget min datter ikke gider, så er det at blive holdt fast for længe af gangen. Jeg har flere gange sagt til hende, at hun skal sætte sig på gulvet med hende og lege og når de"snakker" skal hun holder pauser for at give hende mulighed for at svare, hvis hun har lyst. Det er hun så begyndt at høre lidt efter, men det tog lidt tid og jeg synes jo heller ikke, det er fedt at korrigere min svigermor hele tiden. Jeg synes bare ikke, hun er særlig god til at læse min datters signaler og det bliver meget, hvad farmor vil og har behov for.
Nå men her forleden dag fortalte hun så nærmest stolt, om engang hun passede en venindes barn, som græd og ikke ville falde i søvn og blev helt hysterisk, indtil min svigermor så til sidst havde råbt, "så tier du stille!" ned i sengen til barnet, hvorefter det "mærkeligt nok" ikke havde sagt ...
... et kvæk hele natten..... Ja undskyld mig, men hvad søren er det for en historie at fortælle en rimelig ny mor med et barn, som engang skal passes af hende??? Det virker på mig som om, hun slet ikke kan se, at det var en helt forkert måde at gribe det an på og hun nærmest så det, som en sejr og gud hjælpe hende, hvis hun nogensinde, gør sådan overfor min datter....
Hun har en del gange foreslået, at hun kunne passe vores datter, fx når jeg skal til polterabend og når vi skal til bryllup her i denne og næste måned - jeg ammer fuldt ud og min datter vil ikke tage flaske.... så hvordan hun har tænkt, det skulle kunne lade sig gøre, må guderne vide - igen synes jeg ikke helt, hun tænker så langt..... (Vi har fundet rigtig gode løsninger med pasningen, hvor prinsessen er med og min søster, som hun er rigtig glad for tager med og leger med hende og passer hende og vi er lige i nærheden, når hun har brug for mig, så det er ikke her problemet kommer.)
Nå men mit spørgsmål går først og fremmest på, hvad synes du, jeg skal gøre.... jeg burde jo snakke om det med min mand, men det er et meget ømtåleligt emne, da det jo er hans mor, selvom han nu godt kan se, at hun måske ikke er verdens mest perfekte person. Skulle jeg, hvis jeg kan tage mig sammen, snakke med min svigermor om min utryghed..... Tænker det måske kan gøre hende opmærksom på, ting som jeg ikke vil ha min datter bliver udsat for og hun derfor vil lade være - omvendt har jeg engang prøvet at snakke med hende om nogle ting omkring hendes og min mands forhold og der sank hun ned på en 4 årigs niveau med "min far er stærkere end din og hvad med dig selv".
Skal jeg bare lade min datter passe (på et tidspunkt) og se hvordan hun har det efterfølgende - nogle gange overeagerer vi voksne jo en del ;-) Har du andre tanker. Jeg ved godt, at hun jo ikke behøver passe hende, men på et tidspunkt skal mormor og morfar jo passe og så vil hun jo nok også.....
Nå men hvordan er det med babyer/børn og pasning. Der er jo sjældent deres behov, der gør de skal passes i starten i hvert fald. Er der noget tidspunkt der er godt at prøve at få sit barn passet, så det vænner sig til at være lidt uden mor og far - kan man ved ikke at få sit barn passet risikere, at det bliver meget svært, når det bliver ældre at få det passet eller.... giver det nogen mening?? Det jeg gerne vil vide er, hvor længe kan jeg vente med, at lade nogen passe prinsessen i længere tid af gangen uden at det gør mig til en overbeskyttende pyllermor ;-) Hvornår er børn klar til at sove ude fx?
Jeg kan sagtens leve med, at prinsessen ikke skal passe af andre et langt stykke tid endnu, men det kunne måske være meget sundt for vores forhold, at få et par timer sammen engang imellem på et tidspunkt.
Hmmm det var vist hvad jeg kan overskue at skrive ned (der er meget mere i mit hoved ;-))
Jeg glæder mig til at høre dine tanker....
Med venlig hilsen
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
17. august 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar vedr. min søn, som sover for lidt...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S