Svar: Pasning og svigermor

---

Kære Helle

Det er en rigtig svær situation du står i og det bedste du kan gøre er at tale med din mand. Det er uhyre vigtigt at I forældre er åbne og ærlige og at I kan tale om disse ting, også selvom det er svært nogle gange at tage hul og visse ting kan gøre lidt ondt - så kommer man altså længst med ærlighed og hvis du ikke tager hul på det nu, så bliver det kun sværere i takt med at jeres datter bliver ældre.

Din svigermor lyder til at være en sød kvinde, som faktisk prøver at vise interesse og som gerne vil sin søn, svigerdatter og barnebarn det godt. Hun prøver og hun gør det hun kan, men det er svært for hende. Hun lyder som en skrøbelig person med en psyke, der nogle gange er svær - hun har det i perioder svært og hun er nødt til at tage forskellig medicin, for at have det godt.

Jeg kunne forestille mig at det betyder rigtig meget for hende, at få lov til at passe sit barnebarn og at det betyder meget at de to er sammen og også at I er sammen alle sammen. Den lille pige giver hende virkelig noget at leve for og måske hun et eller andet sted godt ved at hun ikke altid har slået til som mor, og det vil hun så gerne rode bod på nu ...

Hun lyder dog også som en kvinde der ikke kan bevare roen og overblikket i længere tid og derfor er det naturligvis vigtigt at I forældre taler om, hvad der vil være godt og bedst for jeres datter og hendes forhold til sin farmor. Der er jo ingen tvivl om at de to godt kan give hinanden noget godt og positivt og have glæde af hinanden, men min umiddelbare tanke er at det drejer sig om et par timers samvær en gang imellem. Det er ikke ½ eller hele dag og det er ikke overnatning.

Hvis din svigermor er pligtopfyldende og er i stand til at overholde aftaler, så man på den måde kan regne med hende, så kunne en aftale for hende, jer og jeres datter måske være at det er farmor der en gang imellem henter i institutionen, hygger sig med lillepigen om eftermiddagen, hvorefter I så får jeres datter hjem igen. Måske kunne hun hente hende i institutionen og tage hende med hjem til jer, så kunne I hygge jer sammen, spise sammen eller lignende om aftenen inden farmor så tager hjem til sig selv.

Det kræver naturligvis at hun er frisk til det og har overskud til det. Hvis hun har svært ved at tage bussen og ikke føler sig klar til på den måde at være uden for hjemmets 4 vægge, så skal hun heller ikke have ansvaret for jeres datter. Hun lyder jo til at være meget klar over, hvornår hun har det godt og hvornår hun ikke har og det bliver I nødt til at tale om. Det er meget vigtigt at hun har overskud til de få timer, hvor hun skal være sammen med jeres datter.

Det er en perfekt måde I har fået indrettet jer på, når I skal til bryllup og super at din søster stiller sig til rådighed. Og det er også rigtig godt, at dine forældre kan passe en gang imellem, når det drejer sig om længere tid. Det er nødvendigt at jeres datter er der, hvor I som forældre skønner at det vil være bedst for hende.

Det er, som du skriver, vigtigt at passe på sit parforhold og det skal også ...

---

---

... prioriteres. I starten, hvor jeres datter er lille, så vil det være fint med et par timer en gang imellem og hun kan naturligvis også overleve en overnatning hos mormor, morfar, moster en gang imellem. Men når det er sagt, så er det ikke jeres datters behov og som udgangspunkt mener jeg faktisk ikke at børn skal sendes på ferie eller på overnatning i et par dage før de er så gamle, at de selv kan sige at de gerne vil. Og gør man det, så skal det naturligvis være et sted, hvor man ved at barnet kan føle sig fuldstændig tryg og hvor barnet kan få den omsorg det har behov for, når det naturligt savner mor og far, er ked af det når det skal puttes osv.

Man kan ikke hærde sit barn ved at lade det passe ude, man hærder sit barn ved at gøre det så trygt og roligt som muligt og det gør man ved at give det nærhed, lytte til det, følge barnets signaler - altså ved at være 100 pct, til stede, så barnet stille og roligt vokser op med en forståelse af at mor og far har ikke forladt mig, de er der, henter mig igen, de elsker mig og vil altid være der for mig.

Så mit forslag er altså at du taler med din mand om alle de tanker og helt reelle bekymringer du har i forhold til at lade din datter blive passet af hans mor. Jeg synes det er vigtigt at I får talt det igennem og også taler om hvordan I kan møde begges behov, hvilke aftaler I kan lave, så jeres datter og farmor en gang imellem kan være sammen - men altså kun et par timer af gangen, fordi det er hvad hun kan overskue.

---

---

---

Det er vigtigt at I har talt om disse ting og har nået en fælles afklaring omkring det, fordi I så bedre vil kunne forklare svigermor tingene, når I fælles er nødt til at tale om det. Det er vigtigt at I forældre er enige og ikke bliver spillet ud mod hinanden - I er nødt til at holde sammen omkring de overordnede ting der skal være i forhold til jeres datter.

Jeg tænker at man jo kan sige ting på mange måder og at det et eller andet sted vel er et spørgsmål om at anerkende farmor som den hun er - vise at I gerne vil have hun har en rolle i jeres datters liv, men at I samtidig også ved at det hurtigt kan blive for meget. Derfor vil I hellere fokusere på at I fælles laver noget en gang imellem (du kan jo f.eks. invitere hende med ud at se på babytøj en dag) eller at hun måske passer et par timer imens I går i biografen, og ikke at jeres datter skal overnatte hos hende.

Jeg synes ikke du skal tale med din svigermor alene og slet ikke før du har talt med din mand og I er afklaret om hvordan I gerne vil have det i forhold til jeres datter. Hvis det kun er dig der fremlægger sagen, så bliver det meget hurtigt til at du er imod hende og det kan meget hurtigt blive til en 'kamp' mellem hende og dig. Hun har et helt andet forhold til sin søn og vil acceptere ting han siger på en anden måde, end hvis det kommer fra dig. Derfor er det en god idé, hvis det er ham der bringer det på banen eller griber snakken næste gang hun nævner at hun gerne vil passe jeres datter.

Det var lidt af mine tanker, jeg håber du kan bruge dem lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---