Brev:
Søvn og flaske - og mareridt hos storebror
Hej Helen!
Tak for dit sidste svar vedr. søvn. Heldigvis er jeg mere struktureret, end du havde forstået på mit sidste brev, så helt galt er det ikke! :0)
Min datter på nu 3½ mdr. har på nuværende tidspunkt følgende døgnrytme (ca.):
8.00 vågner og leger
11.00 får bryst, hvor hun falder hen, bliver lagt i barnevognen og falder oftest hurtigt i søvn. Vågner engang mellem, hvor hun for det meste kan blive rokket i søvn igen.
12.30 vågner, får bryst og leger
15.00 (som kl. 11)
17.00 (som kl. 13)
20:00 falder hen ved brystet og bliver lagt ind i mor og fars seng, hvor jeg bliver indtil hun sover. Der går sjældent mere end et minuts tid.
20-08: jeg vågner hver 2.-3. time ved, at hun møffer rundt i søgning efter brystet. Her får hun bryst liggende, hvor hun falder i søvn igen. Når hun er færdig med at amme, pakker jeg sydfrugterne sammen så hun ikke ligger med brystet i munden, mens hun sover.
Vores datter er utrolig nem og glad (i modsætning til vores søn, da han var i den alder) og jeg kan sagtens leve med, hvordan vores dag fungerer på nuværende tidspunkt. Men hvor seriøst skal man tage det med, at jo hurtigere man gør det, jo nemmere er det at få børnene ud af dobbeltsengen?
Jeg synes, det er dejligt nemt at amme liggende, da jeg så vågner mindst muligt, så jeg vil helst vente med at få hende over i sin egen seng, til hun er færdig med at amme om natten, altså når hun er omkring 6 mdr. Men er der ...
... noget, der taler for, at jeg allerede skal gøre det nu?
Hertil skal det siges, at jeg ikke tror på, at hun vil sove lige så godt igennem, hvis hun bliver lagt i egen seng, som hun gør nu, da hun om natten putter sig ind til mig. Jeg må indrømme, at jeg frygter kampen, der skal tages, men udskyder måske også bare projektet, som måske gør det værre?!
Derudover tænker jeg på, om det vil være en idé at give hende en flaske at sove på om aftenen, når hun er 4 mdr. Hun vejer over 7 kg, og jeg tænker, at det vil få hende til at tage flere timer i streg, inden hun skal ammes, hvis hun får en flaske at sove på. Vi er ikke allergikere, men jeg vil gerne amme hende så meget som muligt for at undgå allergi o.a.
Hvad siger du?
Til sidst vil jeg høre dig, hvad jeg skal gøre med min søn på 2½ år. Næsten hver aften/nat, vågner han og er helt ved siden af sig selv. Han græder og spænder i alle muskler i kroppen og det virker som om, vi ikke kan nå ind til ham. Vi tolker det som mareridt. Nogle gange kan jeg blive så frustreret over, at han ikke kommer ud af den onde cirkel og er så ked/anspændt, at jeg får lyst til at ruske ham, så han vågner. Det gør jeg selvfølgelig ikke, men det er meget frustrerende for os at se ham sådan.
Hvad er det bedste, vi kan gøre? Og ved du, om der findes nogen børnebøger, der forklarer, hvad mareridt/drømme er? Vi har svært ved at forklare ham det, da han tror, det er noget konkret.
Det var vist det!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.