Svar: Puttes af far, ammestop og tænder
Kære Malene
Det er dejligt at far og datter har orlov sammen nu og jeg tænker som jer, at det må give noget positivt for deres forhold fremover og at lillepigen stille og roligt vil blive bedre til at acceptere at far putter om aftenen.
Det er dog også sådan at hun jo så savner mor ekstra i løbet af dagen. Det er dig der har været mest omkring hende indtil nu og selvom far tager sig godt af hende og de nyder hinandens selskab om dagen, så er det helt naturligt at hun især om aftenen, når hun skal overgive sig til søvnen og bearbejde alle dagens oplevelser, søger mor mere og har brug for din fysiske kontakt og nærhed.
Hun er lige nu i separationsfasen og for at kunne adskille sig og turde bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd, begynde at kravle osv. så skal hun også være tæt knyttet. Derfor vil børn i denne periode være meget tryghedssøgende, skal lige nusset lidt mere, holdes om og tankes op, være sikre på at man er der for dem og så tør de atter bevæge sig lidt ud i verden på egen hånd. Det er altså en vekselvirkning mellem at ville være sig selv og vise mere og mere egen vilje og på den anden side søge mere fysisk kontakt og ofte være mere morsyg.
Hun er samtidig stadig så lille at hun ikke ved at du er i rummet ved siden af og derfor tror hun at du forlader hende når du går. Hvilket du jo rent faktisk også gør i løbet af dagen ...
Jeg tænker at far naturligvis skal prøve at putte hende om aftenen, men hvis det er mor hun vil have og du er hjemme, så synes jeg du skal putte hende og det skal I alle have det godt med. Det vigtigste lige nu er at hun falder trygt og roligt i søvn og forbinder det at skulle sove med noget dejligt og rart.
I takt med at hun bliver ældre, amningen stopper osv. så vil det være relevant at skabe et nyt putteritual med en godnathistorie og en kop mælk og her skal far på banen. Han er den der læser historien, sidder hos jeres datter, nyder denne sidste stund med hende og det skal I arbejde på. Men det er hun nok lige lille nok til endnu:o) I skal ...
... derfor være bevidste om at udnytte denne mulighed når det er tid og netop så holde fast i at nu er rutinerne sådan.
Med hensyn til amning, så synes jeg du skal fortsætte med at amme hende fra det ene bryst. Du kan sagtens producere mælk med en side uden problemer. Det kan give lidt størrelsesforskel på dine bryster i en periode, med det udligner sig igen, når du stopper helt med at amme. Kvinder der har fået fjernet det ene bryst eller kvinder der har fået tvillinger - ammer jo kun med et bryst, og det går helt fint.
Amning er fortsat vigtig fordi jeg tvivler på at du kan få mme nok i din datter via kop. Jeg er enig med dig i at det kan diskuteres hvorvidt man skal introducere en flaske med den alder hun har, men flasken har trods alt den fordel at hun via den indtager betydeligt større mængder end af en kop, samtidig med at far kan tage over.
Du skal regne med at hun skal have ca 600ml mælk i døgnet med den alder hun har nu - det er faktisk en hel del og normalt vil man sige at 3 amninger/flasker dagligt vil sikre dette behov. Først efter 9 måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del af hendes indtag men hun bør indtil hun er 12 måneder gammel indtage mindst 400ml mme dagligt, hvis du stopper med at amme og jeg tvivler som sagt på at hun kan drikke så stor en mængde af kop...?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du vælger at stoppe med at amme, så skal hun altså have mme af kop morgen og aften, men du skal sikre dig at hun får mindst 400-500ml mme dagligt og ved siden af dette kan hun så få lidt tykmælk, lidt sødmælk osv. via maden.
Vær i øvrigt opmærksom på om du skal malke ud fra det bryst, som hun afviser, så du ikke ryger ind i en brystbetændelse, fordi brystet ikke bliver tømt ...
Med hensyn til tænder, så betyder det ikke spor at hun endnu ikke har fået det. Tandlægerne siger faktisk at det er en fordel at børn får tænderne så sent, at de ikke længere ammes om natten - mælkesukkeret ødelægger tænderne så sene tænder er en god ting!
Håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.