Svar: Soveproblemer - 2 år, 4 mdr.
Hej med dig
Jeg er helt enig i at jeres dreng ikke længere skal ligge i tremmeseng/bag tremmer og at han ikke skal have sele på i sengen - hvem kommer dog med sådanne råd ...
Det er alfa omega for at sove godt, at man føler sig tryg ved det at gå i seng. Sengen skal forbindes med noget rart og dejligt, der skal være en lille natlampe på værelset så man kan orientere sig, døren til værelset skal stå åben og man skal kunne komme ud af sin seng. Det handler derfor ikke om at jeres dreng ikke må gå ind til jer, men om at han skal lære at han trygt kan blive liggende i sengen, fordi I er der, passer på ham osv.
Det er rigtig godt at I sidder hos ham og læser godnathistorie og det virker også at I sidder der. Han er rolig, nyder denne stund og det er først når I går at han protesterer ved at hente jer eller komme ind til jer - hvordan man nu ser det. Derfor er min umiddelbare tanke om I har prøve at blive siddende hos ham efter godnat historien, holde ham i hånden, fortælle ham at han skal sove nu og at I er der, passer på ham osv. Jeg synes det er langt at foretrække at bruge 15 minutter på denne måde, hvis han så trygt falder til ro, fremfor at bruge 1½-2 timer hver aften på at gå frem og tilbage og alle bliver mere og mere frustrerede og kede af det.
Det er jo faktisk nogle gange sådan at barnet vil lægge sig til at sove, hvis man bliver der. Forsøger han at rejse sig op, så siger I stille og roligt "nej, du skal ikke op nu, du skal ligge i din seng, du skal sove" eller hvad I nu kan sige. Det kan også nogle gange bare være "læg dig ned, mor er lige her" men så han hele tiden får at vide, hvad det er I vil have ham til imens at I så er der for ham og giver ham den tryghed han har behov for.
Når han atter føler sig tryg og rolig, så kan I forsøge at gå, men de næste par uger synes jeg I skal prioritere at være der og gøre ham tryg.
Derudover kan I naturligvis se på hvordan han sover i løbet af dagen, hvordan hans rytme generelt er, hvad tid han står op, sover til middag, spiser mad, puttes til natten osv. I skal også medtænke hvorvidt jeres dreng er "Lærke" eller "Ugle". Ugler er de børn (eller voksne) som får masser af energi om aftenen, aftentid er faktisk deres bedste tid, det er her de er årvågne, tænker klart, leger godt eller studerer effektivt. Morgenerne er tilgengæld problematiske, selv efter en god nats søvn er ...
... det som at skulle kravle ud af et dybt hul.
For lærkerne er det lige modsat. Om aftenen føler de en kamp for at være oppe, de har svært ved at aktivere sig, gå i dybden med nogen ting. Men om morgenen er de friske, det er vigtigt at komme op og komme igang, de får ting fra hånden, morgenerne er deres bedste tid.
Hvis vi nu forestiller os at I har en lille ugle hos jer, så er det vigtigt at anerkende at han om aftenen faktisk er mest frisk og derfor er det enormt frustrerende at skulle ligge i sin seng - han er jo slet ikke parat til det og I kender fra jer selv, hvordan det er at skulle sove, når man ikke kan. Måske er han bedre tjent med at blive puttet senere - på det tidspunkt hvor han synligt har behov for at sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når børn protesterer mod den sædvanlige klokken 20 putning, så er man altså nødt til at se på, hvorvidt det tidspunkt egentligt er passende for barnet eller om noget andet passer bedre. Det er dog også sådan at man ikke bare kan putte barnet senere, man er nødt til at se på hele dagens rytme og således forsøge at skabe en rytme, som fungerer for både barn, forældre og den hverdag vi alle skal have til at fungere.
Der kan ske det at når barnet går sent i seng, så bliver alle dagens tidspunkter rykket. Middagsluren kommer også til at ligge sent og i weekenden lykkes det måske at sove ½ time længere om morgenen ... Hvis man vil ændre på den sene søvncyklus, så er man derfor nødt til at stå op til den tid, man ønsker dagen starter på uanset om det er hverdag eller weekend. Man er nødt til at putte til middagslur den tid det skal være og så må man gøre det at man putter 15 minutter tidligere dag for dag om aftenen. Forsat op til samme tid om morgen, samme rytme dagen igennem, men puttes sent og dog tidligere og tidligere aften efter aften.
Det betyder at hvis jeres dreng egentlig først er putteklar kl. 22, så putter I ham først kl. 22. Stadig tidligt op, holdes igang om dagen osv. og næste aften puttes han så 21.45. Næste aften 21.30, næste aften kl. 21.15 osv. Det kan godt give en perioder med et noget klatøjet barn om dagen, men det må I holde ud og I er nødt til at forhindre at han så pludselig sover 3-4 timers middagslur fordi han mangler søvn. Stadig tidlig op, sove sin 1 times middagslur og så igang igen.
Jeg håber at der i dette svar er noget nyt og nogle nye guldkorn I kan bruge. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.