Annonce

Annonce

Svar: Feber - 18 mdr.


27. maj 2008

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Helle

Feber er et tegn på sygdom, men det siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. Det vil sige at et barn godt kan have høj feber uden at man skal bekymre sig og det kan også have lav feber og man skal reagere med det samme.

Det der er vigtigt er barnets almentilstand. Det betyder at man skal se på, hvordan barnet i øvrigt har det. Hvis hun kan leger, bruger sig selv aktivt, virker glad, spiser okay og generelt reagerer som hun plejer, så er det et godt tegn, også selvom temperaturen er over 39.

Omvendt skal du være bekymret, hvis hun ikke leger, ikke vil drikke eller f.eks. bare ligger slapt hen. Hun reagerer knap nok på skiftning, hun skal vækkes til måltiderne eller skal virkelig hjælpes til at spise osv. Det er ikke i orden heller ikke selvom temperaturen kun er lidt forhøjet.

Du skal forsøge at måle hendes temperatur, når hun har ligget ca 20 minutter i et køligt rum, så kan du bedst regne med den. Du skal regne med at temperaturen godt kan stige lidt når hun leger og er i aktivitet og det er okay. Det er også normalt at temperaturen stiger i løbet af dagen, således at den er lavere om morgenen end om aftenen. En normal temperatur ligger på ca. 37 grader om morgenen (nogen har en normaltemperatur på 36.9 andre på 37.1) og temperaturen vil naturligt stige lidt i løbet af dagen og være højere om aftenen - både når man er rask og når man er syg.

Når børn er syge med feber, så vil det være sådan at når temperaturen stiger, så får hun kulderystelser og her har hun behov for at få lidt over sig, men samtidig ikke så meget at hun ikke kan komme af med varmen. Et lagen over sig i stedet for et tæppe kan være en god idé.

Når så temperaturen topper, så får hun det for varmt og her må man så fjerne lagnet og lade lidt luftkomme til. Det kan være en god idé at åbne et vindue så der kommer lidt kølig frisk luft i rummet. Barnet må dog ikke ligge i træk.

Det er helt normalt at temperaturen kan stige i forbindelse med forkølelse og nogle forældre oplever også lidt temperaturstigning i forbindelse med tandfrembrud. Som udgangspunkt er det dog sygdom der giver feber og forkølelse er her muligt.

Det at din datter hoster kan også tyde på at hun har en eller anden form for infektion i kroppen. Det at hoste er en helt naturlig ting, som vi gør for at rense vores luftveje. I forbindelse med en forkølelse er det således helt ...


Annonce

... almindeligt at hoste og som udgangspunkt skal børns hoste ikke hindres med f.eks. hostestillende medicin. Til små børn kan man løsne hosten lidt ved at tilbyde lidt varm mælk eller lidt kamillete. Det er vigtigt at barnet kan hoste og på den måde får fjernet det slim og den irritation som sidder i lungerne.

Når det er sagt, så skal man dog også altid vurdere, hvad hosten skyldes og se på hvordan barnet i øvrigt har det. Er barnet almindeligt forkølet, har barnet influenza eller en anden infektion, kan barnet have astmatisk bronkitis osv. præcis som du også nævner. Derudover skal man lægge mærke til hvordan hosten lyder. Der kan være tale om en tør og gøende hoste (krillerhoste) eller en løs og lidt mere rallende hoste, hvor barnet ofte hoster lidt slim op.

Man skal være særligt opmærksom hvis barnet hoster i mere end 2 uger og hvis barnets vejrtrækning lyder hvæsende og barnet har svært ved at trække vejret rigtigt. Nogen sammenligner det lidt med lyden af en kaffemaskine der afkalker og det er et meget godt billede. Hvis barnet hoster på denne måde, så har barnet ganske givet astmatisk bronkitis.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis jeres lille datter bliver ved med at have feber eller hoster så meget at hun ikke sover om natten, virker til at have ondt osv. så skal hun ses af lægen igen. Hvis hun virker upåvirket og har det godt ud over at hun hoster lidt, så er det fint at se tiden lidt an.

Når hun skal sove, så vil det være en god idé at elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ligger lidt højere med hovedet. Hun kan måske begynde at have glæde af en lille hovedpude eller du kan lægge en pude eller et tæppe ind under hendes madras i hovedenden og på den måde hæve madrassen, så hun ligger lidt højere med hovedet. Det at ligge lidt eleveret hjælper hende til bedre at kunne trække vejret.

Sørg også for at hendes næse er renset for snot, så hun har frie luftveje inden du putter hende og også gerne inden hun skal spise. Det er stadig svært for hende at pudse næse og du kan derfor stadig forsøge at dryppe hendes næse med saltvandsdråber som du køber på apoteket og så kan du suge hendes næse med en næsesuger, så du på den måde får skabt lidt passage.

Astmatisk bronkitis kan godt sætte sig så det er behandlingskrævende og derfor er det vigtigt at du lytter efter, hvordan hendes hoste lyder og lægger mærke til hendes almene tilstand. Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre på vej.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.

Vil kun sove lur i vikle

Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce