Annonce

Annonce

Brev:

Natflaske, undgå kræsenhed og mad i stykker


28. maj 2008

Alder:
10 mdr.

Natflaske, undgå kræsenhed og mad i stykker

Hej Helen

Tillykke med den nye hjemmeside. Den er rigtig flot.

Nu er tiden kommet, hvor jeg igen har brug for din vejledning. Som du ved fra vores foregående breve, har vi bøvlet en del med maden. De sidste par måneder er Amayas spisen gået op og ned. Nogle perioder spiser hun rigtig fint, og andre gange vil hun bestemt ikke have noget. Men det er vel meget normalt at appetitten svinger.

Jeg har nok bare været al fokuseret på at hun skulle spise en bestemt mængde (er det nok desværre nogle gange stadig), forbi hun er så lille, i stedet for at tage det stille og roligt og stole på, hun nok skal spise, det hun har brug for. Hendes vægt ved 10 mdr. er 7900 gram (fødsel 3072)og højde ca 70 (fødsel 49). Hun følger nogenlunde hendes kurve, men jeg tror nu ikke, hun kan nå at 3 doble hendes fødselsvægt, når hun er et år. Hendes far var også et lille nips, da han var lille, så mon ikke hun slægter ham på. Ellers udvikler hun sig fint. Har en god grov og fin motorik. Er så småt begyndt at gå uden støtte og har et fint pincet greb.

Hun en glad og dejlig med pige med krudt i måsen. Hendes motto er; hvorfor sidde stille, når der er så meget jeg skal nå at lære :-). Sproglig er hun ikke helt så fremme. Kan sige mam-mam, men jeg er ikke helt sikker på at hun forbinder det med mad, men pludre en masse.

Det jeg gerne vil have hjælp til er stop med natflasken, mad i stykker, undgå kræsenhed og dagsrytme.

Hendes rytme er: Cirka tider

Kl 5 (Hun vågner selv) morgenflaske 120 ml. Kan godt spiser mere, men får ikke mere så der også er appetit til morgenmaden. Nogle gange efter flasken sover hun videre til kl 6.

Kl 7.30 morgenmad bestående af forskellig grødtyper med frugtmos, spiser ml. ½ til 1 dl

Kl 8.45. brød med ost og frugt at gnave i (hun vil ikke spise frugt i stykker men vil kun sutte/gnave på et stykke frugt) eller grød afhængig, hvor meget grød hun har spist kl 7.30

Kl 9 sove formiddagslur. Hun er rigtig træt på det tidspunkt, hvilket er forståelig siden hun vågner tidligt. Hun sover for det meste 1½ time

Kl 12 frokost. Rugbrød med diverse pålæg. Nogle gange spiser hun et helt stykke levebrød (uden skorpe) andre gange 2 hapser. Derefter rester fra aftensmaden der spiser hun ¼ til ¾ dl. Sødmælk at drikke til

Kl 13.30-14.00 middagslur. ½ til 1½ time

Kl 15-15.30 eftermiddagsmad. Her får hun lidt forskelligt. Det veksler mellem grød, madpandekage med grønsager, ostehaps, frugt og brød med pålæg. (hun kan ikke lide yoghurt eller A38)
Kl 17.30. Aftensmad. Vores aftensmad i små stykker ca ½-1 dl.
Kl 19 puttes med flaske ml 170-230 vælling. Hun vågner altid efter 45 min selvom hun selv falder i søvn. Nogle gange får hun lidt mere flaske, da hun nogle gange kun spiser f.eks. 100 ml af godnatflasken andre gange er det nok at blive puttet igen.

Vågner mellem 22.30 og 00.30 flaske ca 130-150.
Hun får vand at drikke dagen igennem

Jeg har tænkt på, at det er ved at være tid til at stoppe med natflasken, så hun kun får en tidlig morgenflasken og godnatflaske. Grund til at jeg har valgt natflasken i stedet for morgenflasken er, at jeg synes, det vil være for meget for hende, at vænne hende af med både godnatflasken og natflasken, når hun bliver 1 år. Hvorimod jeg synes, det vil være nemmere at fjerne morgenflasken og godnatflasken, når hun er vant til ikke at spise om natten. Hun vil dog nok ikke komme op de 400 ml i flasken men omkring 350ml, men hun får MME i grøden og den tæller vel også med?

Jeg synes dog, det er lang tid for hende at være uden mad fra kl 19-5 og havde tænkt på først at strække det til kl. 3-4, og så få en meget tidlig morgenflaske og skubbe morgengrøden frem til 6.30-7. Hvad mener du om dette?

En anden ting er, ...


Annonce

... hvordan jeg skal vænne hende fra flasken. Skal jeg tilbyde hende vand af kop eller sutteflaske. Jeg er ikke så meget for at lade hende græde og gå til og fra, for hun bliver helt ulykkelig, når jeg går. Er det nemmere at farmand gør det, da hun er vant til, jeg giver mad om natten? Har du gode ideer til, hvordan skal jeg gribe det an?

Lige et spørgsmål mere. Hun får hipps good nigth milk drink er den lige så god som alm vælling?

Mad i stykker:
Hvor store stykker mad skal jeg give hende at spise? Hun er god til at tygge og hoste op hvis hun fejlsynker. Indtil nu har jeg skæret maden ud i små stykker og givet det med ske, da jeg synes, det er nemmere med ske end med gaffel, hun kan godt finde ud af, om det skal sluges eller tygges. Dertil får hun større stykker at spise, som hun selv tager med fingeren.

Grunden til at jeg skære det i små stykker, er, at jeg synes hun får lidt mere at spise, end hvis det er store stykker.
Skal jeg blive ved at med skære det i små stykker eller skal jeg give store stykker som f.eks. et stykke kartoffel ad gangen?

Kræsenhed:
Amaya er meget selektiv hvad ang mad. Hun vil hellere sulte end at spise noget, hun ikke lige har lyst til. Hvordan tackler jeg dette?

Indtil videre tackler jeg det på denne måde. Hvis hun f.eks. ikke vil have sit rugbrød om middagen, giver jeg hende rester fra aftensmaden, så hun spiser dette. Nogle gange vil hun godt have rugbrødet, men ikke rester fra aftensmaden, så tilbyder jeg hende noget anden mad (det kan være en mad på glas), som hun så spiser. Eller hvis hun om eftermiddagen ikke vil have grøden, så tilbyder jeg hende en madpandekage eller en ostehaps, som hun så spiser. Aftensmaden er på samme måde, hvis hun ikke vil have det første, tilbyder jeg hende noget andet. Det skal siges, at hun ikke kan se anden mad, end det hun bliver tilbudt, og jeg finder først noget andet frem, hvis det første ikke passer damen.

Jeg tilbyder hende noget andet med den tanke, at hun skal da have noget at spise. Men gør jeg hende kræsen ved at tilbyde noget andet, hvis hun ikke vil have det første? Skal jeg være mere hård og sige, hvis du ikke vil spise, hvad du bliver tilbudt må du undvære?

En anden ting er, at det virker ikke til, at hun spiser til, hun er mæt, men at hun nærmere spiser indtil hun ikke gider mere? F.eks. spiser hun kun ¼ rugbrød og vil bestemt ikke have mere, men spiser lige efter gladelig ½ dl rester af aftensmaden, eller hvis hun har spist til aftensmad måske en 1 dl og vil ikke have mere, kan jeg tilbyde hende lasagne (en af livretterne), som hun nemt kan spise 1 dl af, selvom hun lige har givet udtryk for hun er mæt. Er det normalt?

Desuden spiser hun bedst, hvis hun bliver lidt distraheret ved f.eks. selv at have en ske i hånden.

Rytme:
Hun skal til at starte i vuggestue 2 dage fra om ugen 8-13 indtil august, hvorefter det bliver til flere dage. Her i England fungerer pasning meget anderledes end i DK, så derfor starter hun kun med 2 dage i stedet for 5 dage. Vuggestues rytme er anderledes end Amayas (der tages ikke altid hensyn til det enkelt barn i forhold til rytme), hvilket betyder at Amayas rytme vil være anderledes de 2 dage, hun er i vuggestue. Vil det blive forvirrende for hende, at 2 dage om ugen er rytmen anderledes end de resterende 5 dage eller skal jeg lave hendes rytme om, så den følger vuggestuens rytme alle 7 dage?

Ændringen består i at hun får en kort formiddagslur fra ca 8.30 og formiddagsmad kl 9.30 i stedet for formiddagsmad kl 8.45 og så ud at sove. Jeg tror nemlig ikke, hun kan vente med at sove til efter formiddagensmaden 9.30, da hun nogle morgner vågner allerede kl 5.

Mange tak på forhånd for dit svar. Det ser jeg frem til :-)

Hilsen Amaya og Helle

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce