Brev:

Lille storebror

Hej Helen

Jeg kunne godt bruge lidt tanker omkring hvordan, jeg bedst kan tackle de situationer hvor storebror bliver lige lovligt voldsom ved lillebror. Storebror er lige knap 2 år, elsker at gå i vuggestue, snakker som et vandfald og er i det store hele en glad og dejlig dreng. Han er dog blevet storebror i en ung alder (lillebror er 9 mdr.), og har derfor selvfølgelig lidt svært ved, helt at leve op til de ”storebror-krav” der stilles til ham. Især det der med at lillebror er lille, og at man derfor skal passe lidt på ham, er svært at huske i mange minutter i træk, og især efter at lillebror er sluppet ud af kravlegården og nu gør hele lejligheden usikker.

Der er selvfølgelig situationer hvor storebror i regulær vrede eller frustration slår den lille, men det er næsten altid i forbindelse med at jeg om eftermiddagen er alene hjemme med dem begge efter at den store har haft en hel lang vuggestuedag - og jeg så samtidig omsonst forsøger f.eks at få lavet aftensmad.

Når det sker taler jeg med ret store bogstaver, fjerner ham fra lillebror og siger – nej, man må ikke slå. Men jeg synes, det virker ret tydeligt, at den store egentlig bare prøver at sige at han har brug for lidt nærvær og hygge efter en lang dag væk hjemmefra. Så vi prøver at have så lidt praktisk der skal ordnes om eftermiddagen, så vi kan nå at snakke og lege lidt inden aftensmaden.

Jeg er lidt mere i tvivl om hvad jeg skal gøre når situationen imellem ungerne er knap så sort/hvid. Lillebror er 9 mdr., meget mobil og meget nysgerrig. Han er efter storebror og hans spændende legetøj, så snart han ser sit snit til det. Og så kan storebror godt blive lidt mere hårdhændet i sit forsvar for ejendomsretten, end jeg måske lige synes at lillebror kan tåle.

Også når de leger sammen, kan storebror blive lidt for voldsom. Han elsker at tumle med os, give krammere og lege hest. Problemet er bare at lillebror blever temmelig blå i hovedet og fladmast af at have en krammeivrig storebror ”hyppende” på ryggen. Jeg forsøger selvfølgelig altid at være lige i nærheden når de er ”sluppet løs sammen” så jeg kan gribe ind med det samme når lillebror er i fare, ...

... for de er selvfølgelig begge så små, at man ikke kan forvente, at de selv kan styre showet. Jeg tror, det jeg er mest i tvivl om er, hvor meget jeg kan forvente, at den store kan forstå.

Min kæreste er af den overbevisning, at vi skal være håndfaste og sige klart og tydeligt – nej! - når storebror bliver for voldsom, og så forklare ham, at sådan behandler man ikke lillebror. Men jeg føler bare at jeg så kan gå en hel eftermiddag og sige nej og forklare i det uendelige - og storebror bliver bare mere og mere frustreret. Forstår han forskellen på en blid og en hård krammer? Og på at man godt må tumle med lillebror, bare ikke for voldsomt? Osv.

Jeg synes det er synd for ham hvis han skal ”skældes ud” for noget som han måske slet ikke er gammel nok til at styre selv endnu og er måske også lidt bange for at han skal komme til at synes at lillebror er rigtig dum; det var jo meningen at de gerne skulle have lidt glæde af hinanden på sigt ;0)

Jeg synes, jeg på det sidste har oplevet, at storebror nogle gange har været forvirret over hvordan han skal agere overfor lillebror, hvis han f.eks gerne vil tumle med ham eller hvis han har taget noget af hans legetøj. Så har jeg et par gange oplevet at storebror ligesom ”for en sikkerheds skyld”, eller måske for at se hvad der sker, helt bevidst har slået lillebror oven i hovedet, mens han samtidig står og kigger interesseret/udfordrende på mig. Og så bliver jeg jo nødt til at skrue bissen på. Samtidig med at jeg får dårlig samvittighed over igen at skulle ”skælde ud”, for storebror har jo ikke selv valgt altid at skulle tage hensyn til en besværlig baby.

Det blev lidt rodet men jeg tror det jeg egentlig vil spørge om er hvordan jeg forhindrer lillebror i at lide al for meget overlast uden at storebror enten tror at det er ok at slå, skubbe osv, fordi vi ikke siger nej tydeligt nok – eller et storebror går og bliver alt for frustret og ked af det, fordi vi ”skælder ham ud” for ting som måske er helt uundgåelige og naturlige, når man trods alt stadig kun er en meget lille storebror.

Håber du kan finde hoved og hale i det jeg har skrevet.

Kærlig hilsen
Rikke

Læs Helens svar »

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar

10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar

16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar

12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: