Svar: Bange dreng
Hej Stine
Først tillykke med at du venter dig igen og at I får en lillesøster - måske er hun allerede kommet til verden, når jeg svarer dig i dag. Dernæst tak for dit brev og dine pæne ord til mig omkring min brevkasse. Dejligt at høre at du har fuldt med på sidelinien de sidste år:o)
Du fortæller at Bertil altid har været en lidt følsom dreng og der er ingen tvivl om at det har været en stor og lidt skræmmende oplevelse at I kørte et rådyr ned. Det er en ubehagelig situation uanset om man er barn eller voksen og den oplevelse vil naturligvis sidde i ham et stykke tid.
Han beskrivelse af at det er rådyret han er bange for tror jeg dog ikke hænger helt sammen med virkeligheden. For mig at se bliver rådyret brugt i situationer hvor han virker utryg. Det er en forklaring I godtager og han er i kraft af sin alder ikke i stand til egentlig at sætte ord på hvad han tænker og føler. Han kan sige at han er bange, men hvad betyder egentlig det - at beskrive det med ord er rigtig svært og at svare at det er rådyret er derfor en let og tilgængelig løsning.
Man kan skelne mellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssig, fordi det er med til at holde barnet fra situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af angst for f.eks. tordenvejr eller når barnet som jeres dreng ikke tør gå ind i et andet rum eller bevæge sig langt væk fra jer. Når barnet oplever angst, så oplever det også en fysisk reaktion som f.eks. hjertebanken og gåsehud og alt efter hvor gammelt barnet er, kan det have forskellige tanker og forestillinger. Angst er ofte forbundet med bekymring om fremtidige eller tidligere trusler, hvorimod frygt er mere her og nu orienteret.
Børn gennemgår forskellige faser hvor de naturligt i deres udvikling vil være bange for forskellige ting. Små børn, dvs børn under 2 år, vil ofte være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker på.
Børn i 2-3 års alderen ...
... vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen. Der kunne hos jer godt være tale om at jeres dreng er lidt usikker på det hele hvis det er mørkt.
Børn i 5 års alderen og helt frem mod 7 års alderen kan også være bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet osv.
Jeg nævner dette for at sige at der et eller andet sted er noget naturligt i at jeres dreng føler frygt med den alder han har og at det indtil videre er okay. Det lyder som om at I er meget opmærksomme på at tage det roligt og dermed berolige ham. At I ikke kører med på en leg, men netop er opmærksomme på at han skal have opmærksomhed på anden vis. Du fortæller at du læser lidt om rådyr osv. og det er rigtig fint.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker at du måske skulle prøve at låne nogle bøger om det at være bange generelt, ligesom du kan låne bøger om at blive storebror, om at være genert, om at drille osv.
Det må også medtænkes at han naturligt godt har kunne mærke at der sker ændringer hos jer. Maven vokser, der er ikke længere plads til ham på mors skød, han bliver ikke længere bare løftet op, du siger måske hyppigere nej, når han kalder osv. Og selvom han godt kan forstå at der er en "baby" i maven, så kan han på ingen måde forholde sig til hvad det vil sige og han vil naturligt være påvirket at de ændringer han oplever, som han ikke helt forstår.
Derfor er der også noget aldersmæssigt normalt i at han søger jeres opmærksomhed, nærhed, fulde kontakt når han har mulighed for det og han ved at han nu kan få den, når han er bange. Det betyder naturligvis ikke at I ikke skal give ham den - for er han bange, så skal han trøstes og beroliges, men det er en balance, for det skal jo være lidt sjovere at få kontakt når man er glad og det man er bange for skal dæmpes ned ...
Håber I kan følge mine tanker lidt videre og er hjulpet lidt på vej, rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel og lillesøster:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder