Svar: Meget urolige aftener og nætter og behov for komælk

---

Kære Christina

Først tak for dine pæne ord om redesignet på hjemmesiden - det er rigtigt, som 'gammel bruger' skal man lige finde ud af at login nu sidder i øverste højre hjørne:o)

Der er ingen tvivl om at den vægring mod at skulle sove og den uro I oplever hos jeres dreng i øjeblikket, hænger sammen med hans alder. Han har naturligt en meget stor motorisk uro i kroppen, han øver sig motorisk hele dagen men også når han sover. Han rejser sig i søvne, han stiller sig på alle fire, han får lagt sig i mærkelige stillinger, skubbet sig rundt i sengen osv. og han mestrer endnu ikke at at blive lagt ned igen og sove videre uden jeres hjælp.

Verden åbner sig for ham, han oplever rigtig mange ting, han begynder at vise mere vilje og selvstændighed, lukker munden for skeen, vil spise selv. Protesterer sandsynligvis når han skal skiftes, vil pludselig ikke ligge på puslebordet og have skiftet ble - der er masser af situationer i løbet af dagen, hvor han oplever, mærker verden - alt samme skal de bearbejdes i drømme om natten - så på de måde har han også en større mental uro.

Det er altså en periode som er meget præget af søvnløse og afbrudte nætter, men trods alt en fase, som I skal igennem og det plejer at være sådan, at jo bedre motorisk barnet bliver i løbet af dagen, jo mere ro falder der også på ham om natten.

Netop det at han står med lukkende øjne og klynker viser jo at det er mere eller mindre i søvne der foregår, han kan bare ikke komme videre i søvnen uden jeres hjælp lige nu - og det er naturligvis hårdt for alle.

Du kan forsøge at hjælpe ham om dagen med at blive bevæget, rejse sig, sætte sig, trille, kravle, gå ved ting osv. så han støttes i den motoriske udvikling der er i gang og stille og roligt bliver bedre og mere sikker i at komme ud i verden. Som sagt - jo bedre om dagen, jo mere ro om natten. Og din dagsplan ser umiddelbart fin ud.

Det er klart at hans urolige nætter gør at han har behov for at sove mere om dagen, men igen påvirker de lidt lange lure også nattesøvnen og det er således en balance, hvor meget han også skal sove om dagen i forhold til om natten. En lang nattesøvn giver kortere dagslure og omvendt.

Min umiddelbare tanke er at han om dagen gerne må sove 3-4 timer, som han gør i øjeblikket, men du skal så være opmærksom på at, hvis han i dagtimerne sover 4 timer, så skal han måske puttes lidt senere end I forsøger nu. Du skal regne med at han har behov for ca 14 timer i døgnet og hvis han sover fra 19.30-20 til næsten morgen kl. ca 7, så sover han nattesøvn på 11-11½ time + 4 timer om dagen ... Det er måske en times tid for meget. Hvis den time ikke skal tages fra dagslurene, så skal du måske forsøge at putte ham 20.30 i stedet for - bare for at se om det kan gøre en forskel - ingen garanti, men en ...

---

---

... tanke:o)

Sover han kun 2½-3 timer i løbet af dagen, så er det modsat fint at han om natten sover 11 timer.

Med hensyn til komælk og amning, så synes jeg det er helt fint at du fortsætter med at amme ½ år endnu, hvis I begge trives med dette:o) Det er dog også sådan at sundhedsstyrelsen anbefaler at børn over et år tilbydes komælk fordi det er en god kilde til især calcium. Får barnet ikke komælk skal det i stedet tilbydes ekstra kalktilskud.

Calcium er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering.

Det anbefales at børn fra 6-11 måneder får 540mg calcium dagligt og at børn i 12-23 måneder får 600mg calcium dagligt. Dette dækkes hovedsageligt gennem mælk. Det er almindelig drikkemælk, surmælksprodukter, mælk som indgår i madlavningen osv. Hvis jeres dreng således ikke får komælk, så bør I tilbyde ham kalktilskud dagligt - tal med lægen om det.

---

---

---

Symptomerne på mælkeallergi er: Nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem.

Symptomerne kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere. Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn og det er proteinerne i mælken, som barnet ikke kan tåle. Det er ofte børn under 1 år, som udvikler mælkeallergi. Mælkeallergi ses hos omkring 2 procent af alle spædbørn i løbet af det første leveår.

Med hensyn til hele kerne og valg af brød, så der sker i princippet ikke noget ved at du giver din dreng brød med hele kerner. Problemet i det er dog, at han har svært ved at optage næringen fra kernerne, så hvis kernerne kommer hele ud, så får han igen glæde af dem og får han for mange, så kan han få en meget løs afføring.

Derfor anbefaler man at børn får brød som er groft i det men uden hele kerner. Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallens kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner.

Hvornår børn er i stand til at fordøje brød med kerner er forskelligt, og du må forsøge dig lidt frem. De fleste børn vil omkring 1½ års alderen være så gode til at tygge og spise fuldstændig ligesom den øvrige familie og her vil hele kerner ofte ikke være noget problem.

Jeg håber jeg er kommet godt omkring det hele, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---