Svar: Hjælp! Hun vil ikke tage flaske
Kære Maria
Hvorfor tager du ikke hjemmefra en aften og lader far passe lillepigen - som din sundhedsplejerske har sagt, så er det muligt at hun vil acceptere flasken i mangel af bedre ...
Der er dog ingen garanti og man kan jo ikke fortænke din datter i at vælge den ægte vare. Det er ikke usædvanligt at børn der er blevet ammet 100 pct. fravælger flaske fuldstændig og med den alder din datter har nu, er det ikke sikkert at I får hende til det :o(
I stedet må hun så få lidt mælk af en kop, så hun behøver ikke dø af tørst og hun kan også få lidt vand - det vil børn nogle gange godt acceptere - også af flaske.
Derudover hjælper det nogle gange at malke ud så det er modermælk der er i flasken - det er således en smag hun kender, det er bare en anden måde at spise på.
Det kan også hjælpe at forsøge med en anden form for flaskesut og så kan det hjælpe at far, mormor eller en anden forsøger. Prøv at lægge jer på dobbeltsengen ved siden af hende og lad hende ligge lidt med flasken ved munden - det kan nogle gange få barnet ...
... til at tage imod.
Det kan også nogle gange hjælpe at tilbyde flasken, når hun er halvt sovende - derfor kan I evt. forsøge sen aften omkring kl. 23, hvis du plejer at amme deromkring. Så inden hun vågner helt, forsøge at give hende en flaske i munden og se om hun vil acceptere den og spise i søvne - det vil også hjælpe jer, i forhold til at du gerne vil kunne slippe for den sene aftenamning på et tidspunkt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan det også være en fordel at forsøge når hun ikke er alt for sulten. Hvis hun er meget sulten, så har hun simpelthen ikke tålmodighed til at koncentrere sig om den anderledes sutteteknik det er at spise af flaske kontra bryst og derfor gør det hende ked af det og hun forbinder flasken med noget dårligt. Det kan derfor være en bedre idé at forsøge med flasken når hun ikke er alt for sulten men måske mere har behov for en tørstslukker og så på den måde forsøge at vende hende til det.
Der er ikke andet at gøre end at blive ved og ved - og render du hjemmefra, så er det okay et par timer, men kom hjem igen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.