Svar: Skemad, mme, vælling eller hvad?
Kære Mille
Det er i princippet ikke nødvendigt at tilbyde børn vælling, hvis barnet trives fint på modermælkserstatning så er det fint at bibeholde denne og så gå direkte i gang med grøden. Men når det er sagt, så er det ofte også sådan at vælling netop til børn der får flaske, kan være en rigtig god overgang til skemad.
Det anbefales dog ikke at begynde med noget andet en modermælkserstatning så længe barnet er under 4 måneder, men når din datter bliver det, så vil det være helt okay at du forsøger med en flaske vælling om aftenen. Det kan måske gøre at hun sover lidt bedre - nogen garanti er der dog ikke:o)
Tidspunktet for hvornår man skal begynde at give barnet noget andet end mælk afhænger af mange faktorer. Et signal om at barnet er ved at være klar til anden mad kan være at barnet begynder at spise mere hyppigt og at en øgning af mælkeindtag ikke er tilstrækkeligt. Det er dog også vigtigt at barnet derudover er parat.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet vågner hyppigt og virker mere søgende og selvom du tilbyder din datter lidt mere mælk i flasken, så er det stadig ikke nok til at mætte hende. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og føler maden du spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom din datter måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med 4-5 skefulde og stopper, så hendes mave har en mulighed for at følge med.
Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, ...
... så hun kan lære at drikke på denne måde.
Hendes indtag af grød øges langsomt og når det går godt og hun kan spise en lille dl. så kan du begynde at tilbyde hende skemad 2 gange dagligt. Her vil hun måske være omkring 5-5½ måned og hun kan så få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøden bibeholder du, så hun får noget hun kender og så kan I forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash I starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.
Husk at i alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis du vælger at købe de industrielle produkter, så behøver du ikke tilsætte ekstra fedt. Det er en god idé at bruge forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.
Mit råd til dig er at du ved 4 måneder forsøger at tilbyde din datter en flaske vælling om aftenen og ser om det har nogen effekt. Efter et par uger kan du så starte om med lidt grød, hvis du skønner at tidspunktet er passende og her altså give grød til frokost og bibeholde vælling om aftenen. Når hun er parat til to måltider skemad, så kan du give grød til frokost og grøntsagsmos og vælling til natten - og de øvrige flasker og modermælkserstatning bibeholdes som du plejer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til Bumbo-stolen, så kender jeg ikke til at denne er testet i DK og der er således ikke nogen officiel dansk vejledning omkring den. Man kan sige at det at den bliver markedsført som "stolen til børn der endnu ikke er i stand til at sidde selv" gør at man skal overveje meget hvordan man bruger den. Der er ingen tvivl om at den er praktisk, når man skal give skemad, ligesom en skråstol kan være, men barnet kan jo ligeså godt sidde på skødet og børn skal i princippet ikke sidde i en stol før de er stærke nok i ryggen - hvilket børn jo oftest først er omkring 6 måneders alderen. I den alder bør barnet have en rigtig høj stol - sikkerhedstestet.
For hvor sætter man sin bumbostol ....? Skal barnet sidde i den på bordet eller skal barnet have mad på gulvet ... Jeg synes der er noget vigtigt i at lære børn at man sidder med ved bordet i sin høje stol, når man får mad, og så længe man ikke kan dette og hvis man har behov for mad før, så er det bedste sted at være på skødet. Sikkerhedsmæssigt er det for farligt at sætte barnet i stolen på bordet og uhensigtsmæssigt er det at give barnet mad på gulvet.
Men stolen kan være praktisk - dog gælder at børn skal have styrket deres ryg og det får de ikke ved at sidde, kun ved at bruge sig selv liggende på maven på gulvet. En bumbostol skal altså bruges med omtanke ligesom en skråstol, en autostol, en sækkestol osv. skal. Små børn skal så vidt muligt ikke sidde, de skal ligge på gulvet for at blive stærke nok til at sidde ...
Fortsat held og lykke med din lille datter, håber du hermed er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.