Svar: Hvordan tackler jeg min datters angst?

---

Kære Lina

Det er jo svært at vide, hvad der er den udløsende faktor er, når din datter pludselig virker så utryg ved sin seng. Det kan være alt lige fra ondt i ørerne, til reel utryghed på grund af alder og det faktum at hun er blevet passet første gang, til at hun nu er så bevidst at hun har fundet ud af, at det faktisk er rigtig hyggeligt at sove i favn - mere end at ligge for sig selv.

Det er derfor rigtig vigtigt at du forsøger at finde ud af, hvad det er der gør sig gældende her ...

Min umiddelbare tanke er at det vil være rigtig godt, hvis du atter kan gøre din datter tryg ved at sove i sin seng. Altså ikke tage hende ind til dig, men i stedet give hende den fysiske tryghed hun tilsyneladende behøver, når hun bliver puttet - men i egen seng eller på hendes eget værelse. Jeg vil foreslå dig at du sidder hos hende, læser en godnathistorie og således er til stede rent fysisk, samtidig med at du betrygger og beroliger hende i at hun sagtens kan sove i sin egen seng.

Man kan overveje om hun skal ud af tremmesengen, men hun er nok lige aldersmæssigt på grænsen til dette ... Alternativet kunne være en madras på gulvet i en periode, så kunne du sidde hos hende, holde hende i hånden, ...

---

---

... kærtegne hende blidt og på den måde være fysisk til stede samtidig med at hun lærer og holdes fast i at hun skal sove på eget værelse.

Min tanke er nemlig at det kan være ret vigtigt at holde fast i dette nu. De fleste børn vil nemlig omkring 18-20 måneders alderen begynde at have lidt farefornemmelse og vil i den forbindelse begynde at vågne op om natten, græde fordi de drømmer, de vil have svært ved at sove og generelt sove meget uroligt og mange børn søger derfor ofte forældrene om natten i denne alder. AT lære hende eller at bibeholde ellers gode sovevaner nu er derfor en meget god idé, inden I render ind i næste fase.

---

---

---

Samtidig siger man normalt også at børn omkring 16 måneders alderen godt begynder at kunne forholde sig til at man er i rummet ved siden af. De behøver i den alder ikke at se en for at vide at de ikke er forladt ... Det er altså en balancen imellem at give hende tryghed og nærhed og samtidig også holde fast i de gode sovevaner som I havde fået skabt.

Alt efter hvordan det går må I overveje pasning igen om en måned. Evt. mormor kan putte efter de nye metoder I bruger, så I ikke står i samme situation igen.

Fortsat held og lykke, håber mine tanker hjælper lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---