Svar: For tyk, røde knopper, ked når sove, stimulation mm.
Kære Katrine
Ud fra det du fortæller så er min umiddelbare tanke at Madelines vægt vil ændre sig stille og roligt i takt med at hun begynder at bruge sig selv mere fysisk og også begynder at indtage mere familiemad og mindre mælk.
Det er naturligvis relevant at du medtænker risikoen for overvægt, det bør man altid gøre, og derfor skal du naturligvis sørge for at I spiser sundt og varieret og ikke give Madeline unødig fedt og søde sager. Hun er dog stadig så lille at en vis mængde fedt er nødvendigt for at sikre hendes energibehov og først fra 12 måneders alderen skal du gå over til letmælk og lignende til hende. Det er således fint at bruge sødmælk i madlavningen og også at bruge smør og olie.
Hun får forholdsvis meget mme stadigvæk og jeg tænker om du måske kan forsøge at tilbyde hende lidt mindre - evt. 150 ml 4 flasker dagligt eller 3 flasker med 200ml i hver, altså et gennemsnitligt mælkeindtag på godt 600ml.
Derudover vil det være rigtig godt at tilbyde hende lidt mere familiemad og så småt begynde med lidt mad i stykker.
Mit forslag ser således ud:
Morgen: Havregrød med vand at drikke til.
Formiddag: ½ banan eller anden frugt, gerne både lidt frugtmos og frisk frugt i hånden at sidde med. Det kan være appelsinbåde, kiwi, melon, hindbær eller lignende blød frugt. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur med en flaske mme
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk (ligesom om aftenen) og du må gerne begynde at give hende rester. Det kan være indmaden af en frikadelle i små stykker, eller det kan være en kartoffelbåd i hånden, det kan også være lidt ris med sovs. Du må også gerne give hende ristede rugbrødsbjælker i hånden, som hun kan sidde og gnave og øve sig på - i løbet af de næste uger skal hun jo igang med små rugbrødshapsere. Vand af kop
Puttes til middagslur med en flaske mme
Eftermiddag: Frisk frugt i hånden og du må også gerne her give hende en lille portion grød (spelt, fuldkorn, øllebrød) med frugtmos. Også gerne en skorpe eller lignende som nu.
Flaske med mme og powernapper. Stille og roligt vil denne flaske måske ryge væk og hun vil også springe powernappen over.
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Det vil være fint med lidt ris, kød, sovs, grøntsager som både er moset og gives i hånden. F.eks. kogte blomkål og broccolihoveder, som hun kan sidde og gnaske lidt i. Vand af kop.
Puttes med en flaske vælling til natten.
Med hensyn til Madelines røde knopper, så er det jo rigtig svært for mig at sige, hvad dette er, når jeg ikke kan se hende. At de kommer og går og især har været der under vores varme periode får det jo til at lyde som varmeknopper. At det er udslæt på grund af allergi kan dog ikke udelukkes og er du i tvivl eller har du selv problemer med eksem og allergiudslæt, så synes jeg det er relevant at drøfte det med lægen.
Med hensyn til separationsfasen, ...
... så vil denne mærkes tydeligst i 7-10 måneders alderen - nogen først i periode, andre sidst i denne periode. Det er ofte sammenhængende med at barnet rent motorisk begynder at bevæge sig mere ud i verden på egen hånd. Fra at have siddet på skødet, sidder barnet ved fødderne, herefter et par meter væk og tilsidst begynder barnet at kravle af sted på egen hånd - vender sig om tjekker at man er der, kravler tilbage og skal lige have et knus, vide at den sikre base fortsat er der og tør så atter bevæge sig ud på egen hånd.
Det mærkes især om aftenen og natten, hvor barnet naturligt vil virke meget tryghedssøgende og have behov for stor fysisk kontakt og nærhed. Barnet drømmer meget, sover motorisk meget uroligt (øver sig også på at kravle i søvne) og nætterne vil naturligt blive afbrudt flere gange.
Barnet vil være en rigtig charmetrold siddende på mors beskyttende arm, og vil her være tryg ved at have kontakt til fremmede - men alene er barnet bestemt ikke kæphøj og det er svært for andre end forældrene at komme i nærheden.
Det kan således sagtens være en begyndende separationsfase der gør sig gældende for jer og hvis din datter ikke har været forkølet så burde det umiddelbart ikke være ørerne. Mellemørebetændelse opstår ofte i forbindelse med forkølelse eller anden sygdom, hvor barnet tydeligt har det skidt ... En lille smule irriterede ører kan dog ikke udelukkes, men umiddelbart er separationsfase eller udviklingsfase et godt bud.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til stimulation, så tager Madeline bestemt ikke skade af at have 15 minutter for sig selv en gang imellem. Faktisk har hun godt af det, og det er rigtig fint at give hende roen og muligheden for at koncentrere sig lidt om noget legetøj alene. Du behøver således ikke underholde hende dagen lang:o)
Det er fint at du også ordner praktiske ting derhjemme og så en gang imellem pludrer lidt med Madeline på afstand. Det du fortæller lyder rigtig fint og du er da ikke en dårlig mor - hvor kommer sådanne tanker pludselig fra. Du er da bare så god!
Med hensyn til at trille, så tænker jeg at det er rigtig godt at du triller med hende og øver dette som du fortæller at du gør. Du fortæller at hun kan sidde selv og jeg tænker at det måske ville være en god idé med en babygynge. Ikke en hoppegynge men en gynge hvor hun sidder med en sele og med rygstøtte og så kan gynge frem og tilbage. Det er vigtigt at hun bliver vugget, gynget, svinget rundt, danset med osv. fordi det stimulerer hendes balancecenter.
Vibeke Winter der er børnefysioterapeut i Gentofte har lavet en meget fin pjece omkring børns motorik og forslag med billeder til øvelser man kan lave. Den hedder "Leg der styrker motorikken 0-1½ år". Du kan kontakte hende og spørge om du kan købe et eksemplar. Se kontakt oplysninger på boernogmotorik.dk
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, rigtig god sommer, knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.