Svar: Hørelse - har mit barn nedsat hørelse?
Kære Anne
Tillykke med den lille pige.
I Danmark har man besluttet, at alle nyfødte skal tilbydes en høreundersøgelse – en såkaldt hørescreening. Det har man valgt at indføre som noget helt fast, fordi børn der har det der kalder for medfødt høretab hurtigt kan komme i behandling. Det er vigtigt for deres sprog og taleudvikling, samt deres sociale kompetencer. Jo tidligere et høretab bliver opdaget, jo bedre mulighed er der for at hjælpe med høreapparater og stimulering af hørecentrene i hjernen.
På grund af strejke er jeres datter sandsynligvis ikke blevet hørescreenet, men det betyder ikke at hun ikke kan blive det nu. Jeg synes derfor du skal ringe til sygehuset, hvor I hører til og høre hvornår hun forventes at kunne få en tid.
Det er den bedste måde at undersøge jeres datters hørelse på og man kan lave undersøgelsen på ca 10 minutter. Man undersøger ofte barnet imens det sover og det er ikke på nogen måde ubehageligt for barnet. Som forældre er I med hele tiden og I får svar med det samme.
Man kan lave det der ...
... hedder en OAE-test, OtoAkustisk Emission. Her får barnet en lille blød øreprop i øret, hvor igennem man sender små kliklyde ind i barnets øregang. Når det indre øre (sneglen) modtager kliklydene, vil øret lave et ekko, og en computer viser, hvordan barnets øre reagerer på lyde.
Man kan også lave en AABR-test, Automatic Auditory Brainstem Response. Her får barnet tre små elektroder anbragt på hovedet, - en i panden og en ved hvert øre. På samme måde som i den anden undersøgelse får barnet en lille øreprop i øret, hvorigennem man sender nogle små kliklyde. En computer måler så om lydende er registreret af hjernen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At jeres datter ikke reagerer på hundende gøen og de dagligdags lyde I laver handler sandsynligvis om at hun kender disse lyde allerede fra tiden i maven. Hun er således fortrolig med dette og begynder ikke at græde, hun bliver ikke bange.
En ørescreening er dog jeres sikkerhed for at hun kan høre og derfor skal hun naturligvis have en sådan lavet.
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat og rigtig god sommer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!