Svar: Nok mælk og kan man få for meget mad?
Hej med dig
Det lyder som om at det går rigtig godt og at Karla og I er begyndt at få lidt mere rytme for dagen. Amning 4 gange dagligt og 2 flasker lyder rigtig godt i forhold til at sikre hendes mælkebehov og det lyder ikke som om at du umiddelbart skal være urolig for om hun mangler noget.
De fleste børn i 6 måneders alderen indtager fortsat rigtig meget mælk ved siden af deres skemad og de betyder at de rent faktisk ofte drikker mellem 800-1000ml mælk dagligt. At din datter således indtager ½ hos dig og ½ på flaske er sandsynligt. Hvis du vælger at trappe amningen ned, så vil det derfor betyde at du skal give flaske i stedet og du skal således erstatte en amning med flaske. Altså give flaske på det tidspunkt, hvor du normalt ville amme.
Hvis du således vil trappe ned og vi siger at du i dag ammer 4 gange og giver flaske 2 gange, så kan du i morgen amme 3 gange og give flaske 3 gange, i overmorgen erstatte yderligere en amning og amme 2 gange og give flaske 4 gange. Og så må du lade hende selv regulere, hvor stor en mængde mælk hun kan drikke. Nogle gange vil hun måske kun drikke 100-150ml af flasken og andre gange kan hun godt drikke 200 og den fleksibilitet må der være.
Man kan godt give børn for meget mad, altså for store portioner og det gør man, hvis deres indtag af skemad går ud over deres indtag af mælk og modsat - man kan også ...
... give så meget mælk, at barnet ikke spiser nok skemad. Det er derfor en balance og det vil ofte være en rigtig god idé at tilbyde skemad først og så holde mængden af dette lidt nede, f.eks. tilbyde 1 dl. skemad 3 gange dagligt og så tilbyde mælk efterfølgende og der vil så netop være plads til mælken fordi barnet 'kun' har spist en dl. grød/mos.
Hvis man giver barnet f.eks. 2 dl. grød/mos og barnet så efterfølgende ikke kan drikke mælk og afviser, så skal mælkebehovet jo stilles på et andet tidspunkt, hvorfor barnet måske vil begynde at kræve mælk om natten. Samtidig skal man også medtænke at mælkeindtag også handler om væskeindtag og børn på 6 måneder er simpelthen nødt til at have tilbud om bryst og flaske 5-6 gange i døgnet for at de ikke kommer til at mangle væske. De er i den alder ikke store nok til at kunne drikke deres behov af en kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I takt med at barnet får mere og mere brug for rigtig mad, så får barnet naturligt også støre mængder og vil så her nedsætte sit mælkebehov naturligt og det vil ofte regulere sig af sig selv. Således vil et barn i 7 måneders alderen ofte kunne nøjes med 4 amninger/flasker ved siden af 4 måltider skemad og et barn på 8-9 måneder vil trives med 3 flasker/amninger i døgnet (svarende til ca 600ml).
Jeg håber at dette besvarer dit spørgsmål og hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o) Rigtig god sommer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt