Brev:
Gylp, gylp og atter gylp
Kære Helen
Tak for en super brevkasse - nu har jeg brug for lidt kompetent vejledning igen ;-)
Min søn er nu godt 6 måneder og er godt i gang med skemaden. Hans kostplan ser p.t. således ud:
kl. 8: Grød (havregrød ell. fuldkornsgrød) med lidt frugtmos + vand i kop
kl. 10-10.30: 150 ml Nan 1(sover herefter 1-2 timer)
kl. 13: Ris m. grøntsagsblanding (Beauvais) + vand i kop
kl. 16: 150 ml Nan 1 + evt. lidt banan ell. lign.(sover herefter ca. ½ time)
kl. 18: Ris m. grøntsagsblanding + grøntsagsmos + vand i kop + evt. frugtmos til dessert
kl. 19.30: 200 ml Nan 1
Herefter puttes han uden problemer på sit eget værelse og sover til ved 7-tiden næste morgen (som regel kun med en enkelt eller to afbrydelser) uden hverken vådt eller tørt. Han virker glad for sin kost og for "spisesituationen" - er fornuftigt sulten til måltiderne og virker mæt og veltilpas derefter.
"Problemet" består derimod i, at han stadig, trods øget mængde fast føde, gylper voldsomt hele dagen igennem. Han har altid været et "gylpebarn", både da jeg ammede ham de første 3 måneder og senere, da han begyndte på Nan 1 og vælling. Jeg synes at kunne læse mig frem til, at det skulle blive markant bedre med gylperiet, efterhånden som barnet overgår til fast føde og begynder at sidde mere opret. Men min erfaring er stik modsat: Nu er det bare havregrød osv. og ikke mælkegylp, der kommer retur, og det er netop, når min søn fx sidder i sin høje stol eller autostolen, at han for alvor begynder at gylpe. Det er da ikke "normalt" eller?
Uden sammenligning i øvrigt.... men alle de andre børn i mødregruppen er praktisk talt helt holdt op med at gylpe på nuværende ...
... tidspunkt.
Min søn er i øvrigt en meget dejlig dreng, som virker til at være i god trivsel: Han er generelt glad og meget aktiv (og stor - ca. 12 kg og 78 cm!) og er i fuld gang med at rulle og mave sig rundt på gulvet, elsker at ligge på maven og er så småt er på vej op på alle fire. Det er naturligvis også i forbindelse med hans forskellige "maveøvelser", at gylperiet rigtigt kommer i gang, men det forekommer som sagt hele dagen igennem og ofte ganske uprovokeret.
Skal jeg blot væbne mig med tålmodighed og regne med, at problemet løser sig selv med tiden, eller skal jeg reagere? Og ser kostplanen i øvrigt OK ud?
Jeg håber, at du kan hjælpe med lidt råd og vejledning - for det er ved at være lidt "træls" at skulle skifte tøj på han op til flere gange om dagen og vaske legetæppe, betræk til skråstol osv. flere gange om ugen. Desuden er det efterhånden ikke særlig "lækkert" at have ham med i byen, når han sådan sidder og deler rundhåndet ud af halvt fordøjet grød i slimede klatter ;-)
Et lille tillægsspørgsmål: Jeg har forsøgt med en lille smagsprøve på tykmælk med lidt frugtmos, hvilket han tilsyneladende vældig godt kunne lide. Må jeg begynde at give ham det, fx i stedet for mælkemåltidet om eftermiddagen?
Derimod bryder han sig decideret ikke om kartoffelmos, og da hans far også meget nødigt spiser kartofler af nogen slags, er det selvsagt meget sjældent på middagsbordet hos os. Vi spiser derimod meget ris, pasta og godt brød, og jeg forestiller mig, at han kan begynde at få dette sammen med os om et par måneder? Så må han jo klare sig med Beauvais så længe... ;-)
På forhånd tak for svar.
Mange hilsener fra "Lillemandens" mor ;-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
2. september 2024 | Udstyr | 7 mdr.
Kravlegård, højstol og daglig gåtur i bæresele?
Kære Helen Jeg vil gerne høre, hvad din holdning er til...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.