Annonce

Annonce

Svar: Skrigeri ved putning hver aften


14. juli 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit lange og udførlige brev, jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt, at din dreng er så ked af det, når han skal sove og jeg kan også godt se at I har forsøgt rigtig mange ting. Det lyder som om at I støtte hinanden godt og er søde og opmærksomme forældre - ikke bare i forhold til jeres dreng, men også i forhold til hinanden, det er dejligt:o)

Dit brev giver mig lidt forskellige tanker, som jeg vil dele med dig og så må du selv vælge lidt til og fra.

For det første er der jeres drengs alder. Du skriver at han er knap 8 måneder og fortæller også at han triller meget omkring og bruger sig selv motorisk, han lyder til at være meget aktiv. Han har endnu ikke vægring mod fremmede men er glad for andre og nyder tilsyneladende meget, når der sker noget omkring ham. Hans mod på livet og naturlige nysgerrighed, giver ham en masse stimuli, en masse indtryk, som han skal have bearbejdet og det kan gøre det svært at sige farvel til dagen og overgive sig til søvnen.

Samtidig kan det gøre at han sover meget forskelligt fra dag til dag. Nogle gange sover han lange lure, andre gange powernapper han mere og derfor er det ekstra vigtigt i denne alder, at forsøge at holde en fast rytme for dagen. Faste tidspunkter at spise på og I skal sikre jer at han får mad nok. Nogle gange er børn så nysgerrige på hvad der sker omkring dem at de i løbet af dagen ikke spiser helt, hvad de har behov for, de har simpelthen for travlt og kan ikke koncentrere sig omkring det.

At han spiser godt om aftenen og at I forsøger at følge den plan I kan se jeg har givet til andre er rigtig godt - det er som sagt vigtigt at han dagen igennem får sit behov for mad og mælk dækket godt. At han ofte sover sidst på eftermiddagen vil naturligt spille ind på hans søvn om aftenen og hans evne til at overgive sig til søvnen. Hvis han sover meget senere end kl. 16.30 og sover meget mere end 20-30 minutter, så vil søvnen på dette tidspunkt af dagen 'æde' af nattesøvnen og det betyder at I ikke vil kunne forvente at putte ham kl. 20, men skal putte ham senere.

Når I putter ham og han starter med at sidde i sin seng, pludre lidt osv. og tilsidst begynder at græde, så er det lidt problematisk, fordi han begynder at forbinde sengen med noget som ikke er så rart. I beskriver også at når I tager ham ind i stuen og sætter ham på legetæppet, så bliver han glad igen og det lyder som om at han derfor skal puttes senere end han bliver på nuværende tidspunkt ... Hvis skrigeriet starter med det samme så synes jeg at I skal tage ham ud af værelset, vente på at han atter viser træthedstegn og så forsøge igen. Det kan være alt fra 20-40 minutter efter I sidst forsøgte at putte ham.

I ...


Annonce

... skal ikke lave en masse aktivitet med ham, lad ham ligge eller sidde på sit tæppe på gulvet i stuen, sid med ham på skødet imens I ser fjernsyn eller lignende og hold så øje med, hvornår han viser signaler på at han er putteklar og forsøg så at putte ham igen.

Når I putter ham og han fjoller, leger, smiler, pludrer osv. så lyder han ganske simpelt ikke putteklar og han kan ligeså godt sidde og pludre med jer i stuen som i sin seng, hvor I alle bliver mere frustrerede.

Når det er sagt, så er der dog også børn som har rigtig meget behov for fysisk kontakt og nærhed og hjælp til at lukke verden ude. Her kan det nogle gange hjælpe at lægge sig med barnet - enten i dobbelt sengen eller på en madras på gulvet, når barnet skal sove og fysisk holde barnet tæt til sig, hvorefter barnet roligt falder i søvn. Hvis barnet samtidig forbinder sin seng med noget som er svært og ikke rart, så kan det også være en god idé at forsøge med ro og nærhed uden for tremmesengen i en periode, inden man så atter forsøger at bruge sengen igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeres dreng lyder dog ikke frustreret og ked af sin seng, fordi han forbinder selve sengen med noget ubehageligt. Det lyder mere som om at han græder, fordi han bliver træt af at sidde der i sengen, træt af at skulle sove, når han egentlig gerne vil lege mere og sengen skal derfor først bruges, når han er parat til at sove .. håber I kan følge dette.

Mit umiddelbare forslag til jer er at I forsøger at finde det rigtige puttetidspunkt om aftenen og ikke putter ham før I er helt sikre på at han er parat til at overgive sig til søvnen. Når I så putter ham, så må I vurdere om I skal lægge jer med ham i en periode, eller om I skal sidde hos ham, holde ham i hånden, synge osv. Men som sagt ikke før han er parat til at ligge ned og sove. At sætte ham i sengen og sidde ved siden af ham og afvente at han bliver træt af at sidde der og ked af det, gør ikke situationen god for nogen af jer, så kan I for mig at se ligeså godt sidde i stuen og så putte ham senere - også selvom klokken nogle dagen måske vil blive mange. Det må så påvirke søvnen om dagen som så igen må påvirke overgivelse til søvn om aftenen.

Tag ham ud af situationen, helt ind i stuen. At sætte ham eller lægge ham i sengen igen og igen - op på arm, glæde over det og ned igen, atter gråd, op på armen, glæde over det og ned igen, atter gråd - bryd den situation og tag ham helt væk, afvent nye træthedstegn også selvom det tager tid inden han er klar og gå så tilbage til sengen og forsøg igen med jeres putteritual, holde i hånd, synge sang osv. Men altså først når I er sikre på at han er klar til at overgive sig.

Rigtig meget held og lykke, håber ovenstående tanker hjælper lidt på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce