Svar: Mange frustrationer

---

Kære Mor

Jeres datter gennemgår en rigtig svær alder i øjeblikket og det kræver stort overskud, tålmodighed, forståelse og omsorg at være forældre til en pige på 2½-3 år.

Alderen har rigtig meget at sige. Jeres datter er i selvstændighedsalderen, det man også tidligere kaldte trodsalder. Jeres datter har rigtig meget behov for at I prøve at forstå hende og sætter jer i hendes sted, samtidig med at hun har behov for at der er visse regler og at I er konsekvente omkring disse. Det er en tid hvor hun bare er så glad, sjov og charmerende, som aldrig før, men hvor hun lynhurtigt kan skifte humør - pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk.

At blive storesøster gør ikke denne alder lettere og ofte vil man opleve at barnet i en periode pludselig bliver lidt mere hjælpeløs end tidligere. Hvor hun måske tidligere har kunne tage sko på selv, så kan hun pludselig ikke og lignende. Et naturligt irritationsmoment for forældre, der gerne vil at 'den store' nu gør noget selv, fordi der er kommet en lille ny til. Derfor kan man som forældre også nogle gange komme til at forvente lidt for meget af den ældste, hvilket godt kan medvirke til at den ældste bliver endnu mere pylret og omklamrende, hysterisk, frustreret osv. og så kører det hele endnu mere op.

At jeres datter så samtidig med har skulle slippe sin sut, sin ble osv. kan derfor godt spille ind og gøre at det hele for hende har været og er lidt mere svært. Men nu er det så sådan og ingen skade sket. I er jo søde, omsorgsfulde, lytter til hende og det er rigtig fint, at I nu har valgt at sidde lidt hos hende når hun skal sove. Det er naturligt at hun søger jeres kontakt på det tidspunkt, det er jo der, hvor hun er 100 pct, sikker på at have jer for sig selv, der er ingen lillebror til at forstyre, der er det kun jer og hende og det har hun brug for.

Hendes natlige opvågninger, uro osv. om natten, gråd om morgenen osv. hænger ganske givet sammen med hendes alder og alt det hun nu oplever følelsesmæssigt. Hun har stadig en alder, hvor det er rigtig svært for hende at sætte ord på hvad hun tænker og føler og her er det vigtigt at I hjælper og prøver at sige tingene højt for hende, så hun kan høre at I forstår hende og gerne vil hjælpe, ligesom hun også skal have forklaringer og forståelse, når hun nogle gange får et nej og der stilles krav.

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle og prøver at handle bedst muligt alt efter situationen. Jeg ved godt at det er svært og nogle gange kan virke umuligt at skelne mellem reel gråd eller hysteri, men prøv ..:o)

Børn på jeres datters alder får ofte fortvivlelsesanfald og her er barnet ikke uartig. Hun er derimod oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv. Det kan sagtens være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "drille skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ..."

Det kan sagtens være sådanne ting der sker om morgenen. Selvom I har god tid, så er der mange praktiske ting der skal gøres og hun har bare ikke overskud til at tage det hele i stiv arm, der skal ikke så meget til, før det hele vælter. Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at I sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Derfor er det også rigtig godt at du bliver hos hende, når hun tydeligt ...

---

---

... giver udtryk for at hun har brug for det og ikke går - heller ikke selvom du synes det ville være godt, hvis hun bare kunne lægge sig til at sove .... :o)

Dernæst skal du overveje hvilke konflikter du tager. Er der egentlig noget i vejen for at hun får sin vilje i lige netop den situation. Siger du nej, fordi du er træt og ikke orker mere, fordi det nu bare er blevet en principsag eller er det et reelt nej, fordi hun ikke må noget, som du f.eks. ved kan være farligt for hende. En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej, hvilket et utroligt opslidende for både barn og forældre og derfor må man nogle gange give efter, indgå kompromis eller sige okay, hun får det hun gerne vil. Hvis hun en gang imellem oplever Ja, så vil hun også lettere kunne acceptere et nej andre gange.

At indgå kompromis handler om at give alternativer. Hvis din datter beder om at få en is 15 minutter før I skal have aftensmad, så kan du sige "Du kan ikke få en is, men se her er et stykke agurk i stedet". Det er ikke sikkert at hun er med på det, men hvis du har besluttet at hun ikke skal have is, men mere sufficient kost, så er det sådan. Her må du så igen sætte ord på "Du vil bare så gerne have en is, men vi skal have aftensmad først".

Dernæst skal du kunne rumme de frustrationer, der kommer, når hun nogle gange har det svært. Det hører med til livets læring at blive frustreret og hun skal lære at tackle sine frustrationer, når det ikke går som hun gerne vil det.

At kunne rumme hendes følelser betyder at du skal kunne holde ud at hun har det, som hun har det, uden at ville ændre på det. Du skal kunne holde ud at hun er glad, vred, ked af det, sur, frustreret, bange osv. Igen kan du med dine ord, vise at du forstå det og forstår hvordan hun har det. Og det er meget vigtigt at hun føler sig forstået og igen at I lytter.

---

---

---

Når hun er frustreret og ked af det, så pumper adrenalinen rundt i kroppen, hele hendes krop kører i højeste gear, men hvis hun fornemmer at I forstår hende, gerne vil hende og søger at hjælpe osv. så falder hun til ro, adrenalinen drosler ned.

Det jeg mener er ikke at jeres datter skal bestemme det hele og køre om hjørner med jer, for hun skal naturligvis også opdrages og en del af opdragelsen er også at lære at tingene ikke altid kan blive som hun gerne vil. Jeg ved at du skriver at I prøver og at det er en svær balance at finde, men prøv alligevel at overveje om I kan give hende lidt mere fysisk kontakt, nærhed, lytte lidt mere til hvad hun vil eller ikke vil og vis hende så at I forstår hende, ved at sætte ord på hendes følelse og følelsesudbrud.

Med hensyn til middagslur, så er det meget forskelligt hvornår børn helt kan undvære denne. De fleste 3 årige har fortsat brug for en times lur dagligt, men det er ofte i denne alder (3-4 år) at luren begynder at kunne forsvinde og det er altid en rigtig svær alder. For på den ene side er barnet træt og kunne godt sove en lille lur, på den anden side nægter barnet at sove og så sker det let at barnet så pludselig sover 15 minutter i bilen hist og her .... Men det er sådan det er og I kan jo ikke tvinge hende til at sove, hvis ikke hun vil.

Jeg synes umiddelbart at det er en god løsning at satse på et middaghvil og netop tilbyde hende en bog, lægge sig sammen med hende og læse lidt højt eller lignende, for at se om roen så kommer lidt over hende og hun kan falde i søvn. Sover hun er det godt, gør hun ikke, så fred være med det. Så sover hun forhåbentlig bedre om natten.

Du har naturligvis ret i at søvn dag og nat hænger sammen, men netop søvn er meget komplekst og man kan ikke bare sig at hvis barnet sover godt om dagen, så sover det også godt om natten. Der er mange faktorer det spiller ind på søvn og søvnens kvalitet.

Jeg håber at mine tanker her hjælper lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---