Svar: Skrigeture under bilkørsel
Kære Louise
Mange børn bryder sig ikke om at køre I bil, det hjælper dog på humøret, når der sidder en på bagsædet ved siden af dem præcis som du beskriver. Jeg tænker at det handler om at din datter er så lille at hun simpelthen ikke forstår hvor du er og hvad der sker, når hun sidder på bagsædet og ikke kan se dig og at hun derfor bliver ked af det og protesterer højlydt under bilkørsel.
Som regel vokser barnet fra det, i takt med at barnet bliver ældre og dermed mere bevidst om at man stadig er der, selvom man er ude af syne. Det hjælper nogle gange at tale lidt med barnet eller måske spille lidt musik eller tænde for radioen, så barnet kan høre at det ikke er alene. Derudover kan man også købe et spejl i en bamse, som er beregnet til at sætte op på nakkestøtten på bagsædet. Spejlet givet mulighed for at man har kontakt med sit barn under kørslen, måske det kunne hjælpe jer :o)
Jeg tror umiddelbart ikke at du kan træne hende til det, det er et spørgsmål om at hun stille og roligt bliver ældre ...
... og dermed mere tryg ved situationen. Det bedste du kan gøre er nok at forsøge at have en siddende hos hende og så på den måde lade hende vide at det er okay. Det kan være storebror, dig selv eller far, der når det er muligt sidder ved siden af hende og pludrer lidt med hende, så hun lærer at det er helt okay og at der ikke er noget at være bange for.
Med hensyn til at sove på siden, så anbefaler sundhedsstyrelsen jo at børn så vidt muligt sover på ryggen af hensyn til risikoen for vuggedød. Du bør derfor hjælpe hende med at trille om på ryggen, når hun er faldet i søvn ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun generelt virker til ikke at ville ligge på ryggen, så bør du få hende set af lægen og få vurderet om det kan skyldes smerter, stram halsmuskel eller lignende der generer hende. Det kan dog også sagtens være et udtryk for at hun er så gammel nu at hun gerne vil følge med i verden og det kan man bedre siddende på arm end liggende på ryggen ... :o)
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber mine tanker hjælper lidt på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.