Svar: Vedrørende mad og madplan
Kære Camilla Q
Det lyder som om at det går rigtig godt med skemaden og bestemt som om du har en dreng der trives på alle måder:o)
Det lyder også som om at det vil være helt relevant at tilbyde ham skemad 3 gange dagligt, men ved siden af dette synes jeg du skal bibeholde det nuværende antal flasker, han kan så bare spise lidt mindre af gangen, hvis han har fået skemad først.
I forhold til at sove længere aften og nat, så er det vigtigt at han ikke kun fyldes op med ekstra mælk, vælling eller lignende om aftenen. Men at han i stedet tilbydes godt med mad dagen igennem. For at han begynder at sove igennem om natten og dermed kan undvære flasken kl. 02, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at tilbyde flaske sen aften kl. 23-24 inden du selv går i seng. Ved at blive tilbudt en flaske på det tidspunkt kan man nogle gange være heldig at få lov til at sove indtil næste morgen tidlig kl. 05/06 og det vil være guld være for jer begge ...
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme
Morgen 8-8.30: Vågner og tilbydes her en portion grød med frugtmos, vand af kop.
Tilbydes flaske kl ca 10 og puttes til formiddagslur. Lad ham selv regulere mælkemængden. Han spiser sandsynligvis lidt mindre, når han er startet dagen med grød.
Frokost ca kl. 12: Tilbydes grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Puttes til middagslur ca 13.30 og kan her efter tilbydes en flaske mme. Det kan være fornuftigt at tilbyde denne fordi han så ikke behøver at indhente evt. mælk i løbet af natten
Eftermiddag 16: Flaske med mme
Powernapper
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos og vand af kop.
Puttes til natten med flaske ca kl. 20-20.30
Sen aften 23-24: Flaske med mme
Nat 24-05/06: Begynder at kunne sove igennem i dette tidsrum.
I takt med at han bliver omkring 6 måneder begynder du at kunne variere hans indtag af grød ...
... og mos langt mere end nu. Så længe han er under 6 måneder bør han ikke få glutenholdige fødevarer og således ikke brød eller de grovere grødtyper. Efer 6 måneders alderen kan barnet tilbydes glutenholdige grødtyper gradvist.
Gluten kan hos disponerede mennesker fremkalde sygdommen Cøliaki. Gluten findes især i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Indholdet i hvede er betydeligt højere end i de tre andre kornsorter og majs, ris, boghvede og hirse indeholder slet ikke gluten. Vær opmærksom på at mannagryn og spelt indeholder gluten. De bedste grødtyper at begynde med ved 6 måneders alderen er havregrød og øllebrød, netop fordi havre og rug ikke indeholder meget gluten.
Med hensyn til at tilbyde rugbrød, så vil de fleste børn først være i stand til at tygge dette omkring 8 måneders alderen, enkelte allerede når de er 7 måneder gamle og nogle igen først når de er 9 måneder - også på det punkt er børn forskellige.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Af hensyn til gluten og den gradvise stigning vil det være hensigtsmæssigt at du ikke både giver f.eks. flerkornsgrød og brød på en gang, bare fordi han nu fylder 6 måneder. Det vil umiddelbart være godt at prioritere den lidt grovere mos og grød og lade ham vende sig til dette og så begynde med at lade ham få lidt brødskorper og lignende i hånden, som han selv kan sidde med, øve sig på. Med sine gummer kan han opbløde lidt brød med spyt og det vil være en god øvelse for ham, inden du begynder at give ham mad i stykker, som skal tygges.
Hvis du oplever at han ingen problemer har med at tygge, så må du gerne give ham brødhapsere fra 6 måneders alderen men altså i små mængder og det er fortsat vigtigt at han får både grød og mos ved siden af. Husk at du fra 6 måneders alderen også giver maden yderligere struktur ved at tilsætte kogt kød og fisk.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, det er dejligt at det går så fint fremad:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.