Annonce

Annonce

Brev:

Ny dagsrytme til opstart i vuggestue


14. juli 2008

Alder:
7 mdr.

Ny dagsrytme til opstart i vuggestue

Kære Helen,

Tusind tak for dit foregående svar. Det gav mig ro :-) Lara sover nu rigtig godt igen, så det har bare været en periode, som skulle overstås.

Vi har dog fortsat lidt problemer med at få hende til at indtage den mængde mælk, som hun burde få. Hun virker fortsat ikke så interesseret – vil meget hellere have rugbrød at gumle på samt alt det mad vi voksne spiser. Jeg får hende dog op på omkring 500-700 ml pr. dag (flest dage lige godt de 600 ml). Da hun fortsat følger sin vægtkurve og højdekurve godt, så har jeg fundet ro i at sige til mig selv, at det bare er sådan det er….. Ellers stresser jeg alt for meget over det. Kan jo ikke tvangsfordre hende :-)

Jeg skal dog også lige tilføje, at det er blevet ekstra svært, da Lara nu egentlig sover fra hun bliver lagt i seng til næste morgen. Tilbyder hende mælk når jeg går i seng, men hun tager kun lige til at slukke tørsten, så den sene aftenflaske (ca. kl.23) har jeg måtte indskyde i løbet af dagen, da hendes nattesult helt er væk….

Jeg forventer, at Lara skal starte i institution når hun er omkring 10 måneder og jeg vil derfor gerne høre dig om en ny plan til hende, som vi stille og roligt kan indarbejde inden hun skal starte i vuggestue og jeg på arbejde. Jeg kommer til at arbejde fuldtid fra ca. 8-16 hver dag (fredag lidt tidligere) og min kæreste har skiftende døgnvagter, så det er ikke alle dage, at hun skal være dér fra morgen til aften.

Umiddelbart har jeg tænkt, at vi står op kl. 6 hver morgen og kører til vuggestuen ca. 7.10. Jeg ville senest skulle tage cyklen til arbejde 7.40, så det giver os ca. ½ times tid i vuggestuen (den ligger lige ved siden af). Hvornår skal hun have flasker og hvornår skal hun puttes, så det kommer til at passe ind om morgenen, samt at hun får dækket sit mælkebehov samt sit søvnbehov? Her tænker jeg også på ...


Annonce

... hendes aftensengetid…. Nu kommer hun ifølge vores nye plan i seng ved 20-tiden, men står så også først op et sted mellem 6.30-8.00 næste morgen – men det er vel for sent for hende til den tid at komme i seng på?

For lige at vende tilbage til det med at have en fast rytme hver dag. Hvor stor er vigtigheden i at overholde en sådan til punkt og prikke? Mine tanker beror sig på, at jeg gerne vil give Lara faste rammer og struktur over hendes søvn og hendes mad. Synes bare det er svært at holde det ens hver eneste dag. Nogle dage er hun mere træt end andre, hvor jeg må indskyde en ekstra lur, som måske skubber hendes sædvanlige madtid. Er det rigtigt eller forkert at gøre?

Jeg tror, at jeg i mange måneder har gået alt for meget op i at overholde planer time for time i stedet for at tage det mere stille og roligt, og bare følge hendes eget tempo dag for dag….. Jeg bruger nok nu mere energi på at have faste ritualer, som altid er genkendelige for hende, så det ikke altid betyder noget, at vi spiser liiiige kl. dit og sover liiiige kl. dat – er det forkert af mig?

Jeg bruger vores dagplan som peglepunkt, men synes virkelig den er svær at overholde fuldt ud, da Lara nogle dage kun sover til 6.30 og andre helt til 8.00, så derfor håber jeg også, at en dagsplan til når hun skal i vuggestue lige så stille kan indarbejdes, så hun ikke lige pludselig får en dag som slet ikke minder om den vi har herhjemme nu. Håber da også, at vuggestuen tager hensyn til, at hun måske har behov for at sove nogle ekstra lure og ikke bare holde hende, eller for den sags skyld de andre børn vågne, fordi det ikke lige passer ind i deres program??!!!?? Du kan nok høre, at jeg bekymrer mig lidt om opstart (lige som alle andre mødre :-))

Jeg håber, at du igen kan komme med gode guldkorn til mit lange brev.

Med venlig hilsen
Lara’s mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce