Svar: Lille appetit om dagen - stor om natten
Kære Line
Det lyder ganske rigtigt som om at din datter har valgt at indtage størstedelen af sit mælkebehov om natten, hvorfor hun naturligt ikke spiser så meget om dagen. Og det lyder også sandsynligt at netop dette spiller ind på hendes korte søvn om dagen.
Det vil ofte være sådan at børn omkring 6 måneders alderen begynder at kunne nøjes med 2 lure dagligt, det vil sige en formiddagslur og en middagslur - powernappen sidst på eftermiddagen vil mange begynde at springe over. Igen afhænger dette naturligt af, hvor meget de har sovet ved de to andre lur og sover de kortvarigt, så er det helt fint at barnet fortsat sover 3 gange dagligt. Din datter sover jo længe og godt om natten (dog afbrudt af amning) og ser man på hendes samledes søvnindtag så er hun faktisk dækket ind.
Gennemsnitligt sover børn på 6 måneder ca 14 timer i døgnet - det vil sige at nogen sover lidt mere og andre lidt mindre. Hvis din datter således sover 12 timer om natten og 1½ time samlet om dagen, så ja - det er rigtigt at hendes daglure er korte, men samtidig naturligt at hun ikke kan sove særlig meget længere. Og det er helt okay. Hun må gerne sove korte lure og være aktiv om dagen, når hun så fint indhenter det og sover godt om natten.
Med hensyn til amning om natten, så vil det fortsat være helt relevant at du ammer hende kl. 23-24 og også tidlig morgen kl. 05/06. Men amningen midt nat skal du forsøge at komme væk fra. Når hun ligger ved siden af dig, så tilbyd brystet som du plejer, men lad hende kun die kortvarigt. Forsøg så at lirke brystvorten ud af munden på hende og sæt samtidig noget andet i stedet. Når I ligger sammen, ammer liggende, så kan du holde hende i hånden, kærtegne hendes ansigt, hendes hår, holde en hånd på hendes hofte og vugge hende blidt og stille osv. hvad du nu ved giver hende ro og hun synes er rart og dejligt.
Tanken er at du stille og roligt skal sætte disse kærtegn i stedet for brystet, så hun på sigt kan finde roen og komme videre i søvnen ved at blive beroliget på denne måde og således uden brystet. Til at begynde med vil hun søge brystet igen, når du forsøger at trække brystvorten ud og så giver du hende brystet igen. Men hele tiden forsøger du at afbryde amningen og berolige på anden vis, så hun stille og roligt vender sig til ikke at skulle have mælk i maven på det tidspunkt.
Med hensyn til madindtag, så skal du ikke spekulere så meget i mængde. Hun lyder ikke til at være en pige, der mangler noget og hun lyder jo til at trives. Det vigtigste er at hun spiser lidt og tit - det er lagt bedre end få og store portioner. Det er samtidig vigtigt at holde fast i rutinen omkring det at spise, genkendeligheden, sidde med ved bordet i sin høje stol, lære at der i løbet af dagen er en helt fast rytme omkring det at spise. Og så skal hun have meget større variation og smag.
Nu hvor hun er 6 måneder gammel må hun få stort set alt og du skal ikke være forsigtig med at give hende mad, der smager af noget. Med den alder hun har nu må hun få grød af alle slags og du må gerne forsøge med havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød som smager af noget. Du kan variere ved at tilbyde forskellige typer af frugtmos som topping. Frugtmos af abrikos er orange, jordbærmos er rødt osv. og det ser appetitligt og spændende ud.
Du kan lave grød og mos selv, eller du kan købe det. Det vigtigste er at hun spiser det. Du kan med fordel give en ren grød og så tilsætte forskellig frugtmos som topping.
Det samme kan du gøre med grøntsagsmos, hvor hun nu må få mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små ...
... mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Det kan således være meget mere interessant for hende at få mos af mange grøntsager end kun kartoffel. Faktisk virker netop kartoffelmos kvalmende på nogle børn og de spiser bedre, hvis man udelader kartoffel fra deres mos og laver grøntsagsmos af alt muligt andet. Hvis hun tilmed er til det lidt søde, så kan du lave mos af f.eks. gulerod, blomkål, ærter, majs, græskar og lignende. Mangler du inspiration, så se på glassene med babymad i butikkerne - som sagt må du også gerne købe de industrielle produkter.
Når maden tager udgangspunkt i jeres egen mad, så er det ofte en fordel med de lidt gammeldags retter og hvis du kan lave lidt sovs med sødmælk, så kan du give hendes mos lidt smag ved at bruge det. Hvis du f.eks. laver lidt millionbøf eller kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret i lidt sovs og dermed ikke er hårdt stegt, må hun gerne få lidt af dette. Du kan mose indmaden af en frikadelle ned i grøntsagsmosen og lignende, så hun på den måde stille og roligt får mad, som tager udgangspunkt i jeres mad. Det skal naturligvis hele tiden være i en konsistens som hun kan kapere og derfor skal det moses/blendes, så det passer til hende.
Det er således vigtigt at du også begynder at give hende kød og fisk. Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Hun skal altså have meget mere rigtig mad end du lige nu har forsøgt med og så som sagt følge en fast rytme, en fast plan for dagen. Den kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes, sover lidt videre
Morgen 8: Havregrød eller flerkornsgrød, evt. med frugtmos, vand af kop, dagen starter altså med grød nu.
Formiddag 9-9.30: Tilbydes lidt frisk frugt, appelsinbåde, kiwi, melon eller lignende blød frugt i hånden og evt. lidt frugtmos - bare få skefulde, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, evt. rest af mos fra aftenen i forvejen. Agurkestænger, brødskorper og lignende at sidde med selv. Vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur kl ca 13-13.30 med amning
Eftermiddag 15.30: Tilbydes igen lidt frugt, frugtmos og frisk frugt i hænderne ligesom til formiddag. Tilbydes også lidt brødskorper eller lignende. Vand af kop
Kan evt. ammes eftermiddag, powernap begynder måske at kunne blive sprunget over, gør den ikke er det også okay
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, kartofler moset med lidt sovs, små kogte blomkåls og broccolibuketter at sidde med i hånden, kartoffelbåde og lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23-24: Ammes
Nat 23.30-05.30: Skal så vidt muligt ikke ammes i dette tidsrum. Men skal lære at sove uden mælk.
Som du kan se af planen er det således vigtigt at du nu begynder med meget større variation af mad, det skal appellere til synet i farverne, smagen skal være forskellig, hun skal udfordres lidt ved at få grød der er lidt grovere end tidligere, hun skal ikke spise store portioner men tilbydes lidt og tit. Og føler du planen her, så vil der også gå lidt tid imellem tilbud om skemad og amning, hvor hun næsten altid tilbydes skemad først og så amning efterfølgende.
Jeg håber at ovenstående giver dig en idé om hvordan I kommer lidt videre og at det er okay at hun spiser lidt og tit. Som du kan se er der mange flere små måltider i min plan end i din egen og det er helt fint:o)
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.