Svar: Sur på livet
Kære Mor
Jeg kan godt forsnemme ud fra dit brev at du er ked af det og synes det hele er lidt hårdt. Det er godt du skriver til mig, da det lyder som om at du bekymrer dig en del. Det gør vi alle et eller andet sted, vi er naturligt bekymrede for vores barns trivsel og sundhed og ønsker det bedste, men det kan være rart at have nogen at tale med. Hvem har du omkring dig?
Du skriver at du ikke kan bruge din sundhedsplejerske og det er rigtigt synd. Har du overvejet at spørge om du kan få tildelt en anden? Det kan jo handle om kemi ... jeg tænker det kunne være rart for dig at tale med en som kan bekræfte dig i alt det gode du gør og hjælpe dig med at se de sunde og helt normale og fine signaler din dreng sender, så du kan begynde at nyde det hele lidt mere.
Du gør dig allerede rigtigt mange gode overvejelser og netop det at han er født før tid, kan sagtens spille ind på hans udvikling - både den motoriske udvikling og hvornår han f.eks. smiler.
Det er for mange en stor sorg, når amningen ikke lykkes. Det du skal tænke på her er, at det ikke gør dig til en bedre mor at amme. Du er en ligeså god mor selvom du ikke ammer og det vigtigste er at din dreng får sin mad, at du er sikker på at han får hvad han har behov for og netop det at give flaske gør, at du er mere sikker på, hvorvidt han græder fordi han er sulten eller om noget andet er galt.
Han har behov for at få ca 1/6 af sin vægt i døgnet og husk også at han sagtens kan have et suttebehov og måske have behov for en sut en gang imellem - det kan være at det kan give ham lidt ro. Det kan også være at han fortsat har behov for at blive svøbt, få hjælp til at holde sammen på sig selv fysisk, når han skal sove og lade roen komme over sig. Jeg vil derfor foreslå dig at svøbe ham i et babytæppe, hvor han svøbes med armene ind til kroppen, tilbydes flaske og derefter puttes med en sut i lift eller barnevogn, hvor du kan vugge ham lidt.
Din dreng er ikke bevidst på den måde at han kan føle sig svigtet fordi du ikke ammer. Det ved jeg ikke hvor du har læst. Men du skal naturligvis sikre ham masser af fysisk kontakt og nærhed, ligesom hvis du ammede og derfor sidde med ham når du giver ham flaske. Ligesom du også skal pludre med ham, indgå i dialog med ham, lade ham spejle sig i dit ansigt, - fuldstændig ligesom du normalt ville gøre.
Dertil kommer at han de første måneder har brugt rigtig meget energi på at spise, han har grædt meget osv. og måske derfor ikke haft ...
... overskud til særlig meget andet. Men nu hvor han får flaske, er begyndt at tage godt på osv. - ja så er han også begyndt at smile lidt mere, gribe ud efter ting og holder nu også hovedet selv osv.
Det lyder således som om at det nok skal komme stille og roligt.
Prøv om du kan få ham ind i en rytme, hvor han sover ca 3 lure dagligt. En formiddagslur, en lur over middag og en lur sidst på eftermiddagen. Hold ham svøbt, så han ikke kan ligge og flagre med armene og benene, men som sagt hjælpes til fysisk ro af et klæde og en sut. Hvis han er i stand til at falde i søvn, hvis han bliver lagt i sin tremmeseng, så er det rigtig fint, men du kan ikke forvente det. Mange børn har brug for fysisk nærhed og ro, når de skal sove.
Det er sådan at børns søvnfaser er andeledes end voksnes og netop efter 30 minutter skifter mange børns søvnfase og vågner i den forbindelse op. Man kan ofte se at barnet spjætter, græder og tit ender med at vågne og netop her hjælper svøbet barnet til at sove videre. Nogle gange er man nødt til at tage barnet op igen, vugge det lidt til ro i armene, lulle til ro. Andre gange behøver man ikke tage barnet op, men i stedet kan du forsøge at hjælpe ham til at komme videre i søvnen, ved at lægge dine hænder på hans krop og vugge ham lidt. Atter andre gange må man stå lidt på spring og være klar til at trille barnevognen lidt, hvis han er lagt til at sove i den.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I forhold til gode sovevaner, så er han stadig ikke så gammel og har derfor brug for at der er fleksibilitet. Det betyder at han nogle dage vil sove lidt mere end andre og det skal der være plads til. Men som sagt kan en god rutine være at satse på 3 lure dagligt. Sammenlagt vil han måske kunne sove 5-6 timer i løbet af dagen og så ca 10 timer om natten, naturligvis afbrudt af mælk. Sammenlagt er hans søvnbehov på ca 15 timer i døgnet.
I takt med at han bliver ældre, begynder at skulle have skemad osv. så vil det bliver mere overskueligt for dig og der vil komme lidt mere fast rytme i forhold til spisning og søvn. Tingene ændrer sig hele tiden og der er således håb forude:o)
Nogle børn græder rigtig meget uden at man egentlig finder en forklaring og heldigvis så er det især de første måneder, at de fleste forældre oplever det slemt. Mellem 12-16 uger plejer der at ske en ændring ... jeg håber det også gør sig gældende hos jer.
Håber at du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat, det skal nok gå alt sammen. Knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder