Svar: Neglebideri og lang indsovningstid om aftenen
Kære Ellas mor
Da Ella ikke er så gammel, så lyder det som en rigtig god idé, hvis I kunne aflede hende og få hende til at tage sutten i stedet for at bide negle.
Du har ret i at neglebidning kan skyldes en psykisk reaktion, altså at hun reagerer på et eller andet i hendes omgivelser. Det kan være problemer mellem jer forældre, problemer i vuggestuen eller lignende. Men det kan også sagtens være en dårlig vane, som det vil være fint at forsøge at bryde ved at aflede, give hende sutten, en bamse, noget at spise eller lignende for at få hende væk fra neglebideriet.
Man kan godt købe forskellige ting der kan smøres på neglene for at give dårlig smag, - jeg har dog ikke intryk af at det virker og specielt sundt at indtage er det nok ikke.
Med hensyn til at skulle sove om aftenen og falde i søvn selv, så lyder det som om at jeres datter sover forholdsvis meget. Med den alder hun har nu, så vil det gennemsnitligt ofte være sådan at hun sover f.eks. 1½ times middagslur og så ...
... en nattesøvn på ca 11 timer. Det svarer til at blive puttet f.eks. kl. 20 og vækket kl. 7 nogenlunde som I gør nu. Ella sover dog nogle gange 2-3 timer til middag og det må hun meget gerne, men når hun sover længe om dagen, så vil hendes nattesøvn automatisk blive kortere.
At hun således er lang tid om at falde i søvn tænker jeg hænger sammen med at hun ikke behøver så lang en nattesøvn. Samtidig tænker jeg dog også at hun lyder til at kunne regulere sit behov rigtig fint og at du på nuværende tidspunkt derfor ikke skal gøre noget aktivt for at lave det om. Hun er jo ikke ked af det, når hun om aftenen ligger i sin seng, hun ligger og mosler lidt rundt, leger med bøger, bamser osv. og det er helt fint, hvis I har et putteritual der på denne måde fungerer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det lyder altså som om at det på nuværende tidspunkt bare er dejligt for hende og at hun nyder det og man skal i princippet ikke ændre noget der fungerer godt for både barn og forældre:o)
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder