Svar: Er min sovemetode ok?
Kære Sanne
Dejligt at I har kunne bruge mit sidste svar. Jeg vil besvare dine spørgsmål idag i den rækkefølge de kommer:o)
Med hensyn til at bruge 5 minutter på at trille din dreng i søvn, så synes jeg det lyder helt fint og helt normalt. Stille og roligt vil du kunne nøjes med at vugge vognen lidt og til sidst er det sandsynligvis ikke længere nødvendigt.
Det er helt normalt at børn har brug for den vuggende bevægelse for at kunne falde i søvn og overgive sig til søvnen og når det varer så kort tid, som hos jer, så vil det sandsynligvis stoppe af sig selv. Det lyder som om at I der er godt på vej.
Jeg er også glad for Elizabeth Pantleys principper og synes heller ikke at børn som udgangspunkt skal græde sig i søvn. Du spørger om jeg mener din egen metode er okay og jeg må her indrømme, at jeg har lidt svært ved at gennemskue præcist hvad du gør. Hvad betyder "hovedet er gemt, så han kun har hænderne"? Hvis du mener at du lægger ham på siden og holder hans hænder tæt til hans krop med dine hænder, som du så løfter væk stille og roligt, når han er faldet i søvn, så lyder det helt fint. Så bruger du jo dine hænder til at give ham fysisk ro og det må du meget gerne. At holde hans hænder kan hjælpe ham til at holde fysisk sammen på sig selv.
Med hensyn til mælk og mælkebehov så vil de fleste børn være dækket ind med amning eller flaske 4 gange dagligt i 7 måneders aldere. Det svarer til et indtag på ca 750ml. I 8 måneders alderen kan nedsættes til 3 amninger/flasker dagligt, svarende til ca 600ml og i 10 måneders alderen kan nedsættes til to amninger/flasker dagligt (400ml) og ved siden af gives så lidt tykmælk, ost, sovs og lignende.
Det anbefales at børn indtil 12 måneders alderen tilbydes sødmælk og først efter 9 ...
... måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del af deres indtag. MME og modermælk er dog vigtigt helt frem til 12 måneders alderen. Når barnet først er blevet et år, kan barnet tilbydes letmælk og først omkring 3 års alderen kan børn tilbydes de fedtfattige mælketyper som skummetmælk, minimælk og kærnemælk.
Hvis du har det fint med at give flaske eller amme kl. 01.30, så må du meget gerne gøre dette og så starte dagen med grød om morgenen. Det er rigtig fint, så skal du ikke også give mælk kl. 23, men bare lade din dreng sove indtil han selv giver lyd fra sig om at have behov. Jeg tænker også at han er for ung til at kunne springe flasken 01.30 over, når han vågner og spiser der, så er det fordi han fortsat har behov.
En plan for dagen til et 7-8 måneders barn kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød
Formiddag 9-9.30: Frisk frugt, evt. lidt frugtmos - ½ bolle med lidt smør, vand af kop
Puttes uden amning til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, rester fra aftensmaden, det kan være lidt ris med lidt sovs eller lignende. Det vil også være godt at give lidt rugbrødshapsere meget gerne med lidt smørbart fiskepålæg, fortsat agurkestænger og lignende at sidde med selv. Vand af kop.
Puttes til middagslur kl ca 13-13.30 med amning
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hænderne, Vand af kop
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og mere og mere familiemad, ris med sovs, pasta med kødsovs, små stykker farsbrød eller indmaden af en frikadelle og lignende. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 20
Sen aften/nat 01.30: Ammes eller flaske
Jeg håber at ovenstående giver en idé om, hvordan en dagplan kan se ud nu og lidt fremover, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.