Svar: Mad og spise selv
Kære Birgitte
Dejligt at høre at det går så godt og jeres plan for dagen ser også fin ud. Det er rigtig godt at Katrine nu er igang med mere rigtig mad og så dygtig hun er til at spise mad i stykker. Rigtig fint at hun mestrer pincetgreb - det må du gerne dyrke ved at give hende lidt mere mad i stykker. Hun har sandsynligvis dog fortsat behov for mos ved siden af for at blive mæt nok, så at supplere med lidt grøntsagsmos ved siden af rugbrød er rigtig fint.
Det er rigtigt at hendes mælkeindtag via flaske nu skal nedsættes og det vil være rigtig fint, hvis du kan komme ned på 400ml mme dagligt og så derudover supplere med lidt tykmælk, neutral sødmælks yoghurt, A38 eller lignende som du søder selv med lidt frugtmos, frisk frugt, friske bær. Det vil være et sundt alternativ til grød og du kan på den måde variere lidt i løbet af dagen og i løbet af ugen. Hun interesserer sig naturligt for alt nyt og derfor er det rigtig godt at introducere så meget forskelligt som muligt. Også fordi hun efter 1 års alderen spiser mindre og meget mere selektivt, så jo mere I kan få hende til at spise og smage på nu, jo bedre er det og jo mere forebygger det kræsenhed senere hen.
Det kan være en rigtig god idé at sætte hende for siden af bordet i stedet for at hun sidder og troner for bordenden: Hun er jo også i en alder, hvor hun godt ved og er meget bevidst om hvordan hun får en reaktion fra jer og får jeres fulde opmærksomhed:o)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med 200ml mme eller du kan vælge kun at give 100 for at se om det kan give plads til lidt mere morgengrød kl. 8.
Morgen 8, morgenmad: Havregrød, øllebrød eller ...
... lignende, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, lidt ost i stænger, frisk frugt eller bær, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden mælk
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, rognguf. Rester fra aftensmaden det kan være stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, lidt kogte ærter, majs, gulerod eller lignende. Evt. supplere med lidt grøntsagsmos. Vand af kop.
Puttes til middagslur mellem 13-14 evt. med 100ml mme på flaske - dette dog kun hvis hun har fået 100ml tidlig morgen. Har hun fået fuld mængde om morgenen, så er det også muligt helt at springe flasken over her og så vil hun måske bedre kunne spise sit eftermiddagsmåltid.
Eftermiddag 16: En portion tykmælk, neutral sødmælksyoghurt med rugbrødsdrys, frugtmos, ½ bolle med smør, frisk frugt, friske bær, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Fortsat noget der er moset og noget i stykker. Det kan være kartofler moset med sovs og så stykker af frikadelle ved siden af. Hun kan også sagtens få lasagne, spaghetti/pasta med kødsovs, farsbrød, madpandekager og lignende.
Evt. en portion frugtgrød med sødmælk til dessert. Vand eller sødmælk af kop.
Puttes til natten med en flaske erstatning på ca 200ml.
Som sagt kan du give hende mere mad i stykker, det kan hun fint spise med fingrene eller med en gaffel. Skemad har hun fortsat behov for hjælp til:o)
Jeg håber mit forslag til en ny dagsplan passer og giver jer lidt idé om hvordan I kommer videre. Som du selv skriver, så lyder det som om at Katrine stortrives, det er rigtig dejligt.
Rigtig god sommer fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder