Svar: Nok vægtøgning?
Kære Sofie
Et stort tillykke med den lille dreng:o)
Det er ofte sådan at børn der fødes med en høj fødselsvægt ikke øger deres vægt helt så hurtigt som andre børn - at din dreng således har taget ca 150g på om ugen kan således godt være okay.
For at vurdere det bedst er du dog nødt til at sætte hans længde og vægtmål ind i en kurve og se at han følger sin egen kurve. Han kan således godt starte med at ligge meget højt og så falde til kurven under meget hurtigt, men herefter skal han meget gerne blive liggende på den kurve og følge den. Han må ikke blive ved med at 'falde ned' på kurven, så er det tegn på at han ikke får helt mad nok og derfor har brug for ekstra for at få øget sin vægt.
Prøv at gå ind i Livets bog på medlemssiderne og tast din drengs mål ind i kurverne. Hvis han holder sin kurve, så er det fint og han får, hvad han har behov for, hvis hans kurve er begyndt at falde yderligere (hvilket jeg desværre tror den er) så må du enten forsøge at øge din mælkemængde eller tilbyde din dreng ekstra mælk. Det kunne f.eks. være ved at give ham en flaske om aftenen, da du oplever ham mest urolig der.
Du skal lægge meget mærke til, hvordan han virker efter amning. Falder han til ro og virker mæt, glad og tilfreds, sover godt og længe, har tydeligt med mælk i mundvigene osv. så får han mælk nok.
Det er sådan at jo hyppigere du lægger til brystet jo mere mælk vil du producere. Det giver altså mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Det har også betydning for mælkedannelsen at amme om natten, ligesom det også kan betyde noget at malke ud. Man kan dog ikke stimulere brystet med en brystpumpe, på samme måde som barnet kan, men det kan være udmærket til at øge mælkemængden. Hvis man tilmed kan malke ud på begge bryster samtidig, så kan det også være meget effektivt. Det kan være ved at amme fra den ene side og pumpe ud fra modsatte side samtidig.
Du skal være opmærksom på din ammerytme, det vil sige at når du ammer ham om dagen, så vil det være rigtig godt, at du starter med at amme fra det ene bryst, ladet ham spise godt og effektivt der, sørge for at holde ham igang osv. og når han så er færdig på den side, så skifter du ham. At blive lagt på puslebordet, få bleen og tøjet af, bøvse lidt osv. vil gøre at han bagefter kan spise effektivt af modsatte bryst og først derefter er han så klar til at blive puttet. På den måde kan du også stimulere begge sider ved hver amning og således sikre ham lidt ekstra mælk.
Hvis han herefter fortsat virker søgende og til at have behov for mere mælk, smasker, ...
... virrer med hovedet, græder, kigger på dig med store øjne osv. så vil det være ganske fornuftigt at supplere ham med lidt udmalket modermælk eller mme af flaske. Du må her give ham den mængde du fornemmer der skal til for at han falder til ro og kan sove mæt og godt.
Når din dreng trives med amning, så skal du kunne mærke og fornemme følgende:
Det er vigtigt at du kan mærke at du har mælk. Du skal kunne fornemme at brysterne er tunge og at brystet er mere blødt og eftergiveligt, når dit barn har spist hos dig. Det er helt normalt at kunne mærke at mælkemængden er større først på dagen og mindre om aftenen.
Når din dreng spiser hos dig, kan du høre og se at han spiser med en god rytme. I begyndelsen spiser han hurtigt, men stille og roligt mere rytmisk og du kan høre at han synker mælken. Du kan også se mælk i mundvigene på ham, både når han spiser og når han slipper. Han virker mæt, glad og tilfreds når han slipper og ofte vil han i forbindelse med amning falde veltilpas i søvn.
Han vil melde sig selv til måltiderne og du lægger ham til brystet, når han har lyst. En gang imellem dier han kortvarigt og tager kun toppen for at slukke sin tørst, men de fleste gange vil han die i længere tid, hvor du fornemmer at han spiser et egentligt måltid. Du skal regne med at amme mindst 6 gange i døgnet (hovedmåltider), gerne mere, hvis han viser behov for det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan også se at hans mave fungerer godt. Afføringen er grødet, gul og han har fint gang i maven. Der kan dog med den alder han har nu godt begynde at gå lidt længere tid, lidt flere dage imellem hans afføringer. Han har dog let ved at komme af med det når han skal. Han tisser mindst 6 gange i døgnet og urinen er klar. Tit tisser han måske lige når han får bleen af ...
Og så er det naturligvis vigtigt at han tager godt på og følger sin kurve og her må du som sagt prøve at sætte ham ind i livets bog og se hvordan han følger kurven.
Derudover skal din dreng virke glad, rolig og tilfreds. Han spiser og sover og når han er vågen, så har han overskud til at pludre og være i kontakt med dig. Han kan nu godt være vågen et par timer af gangen før han atter skal have mad og puttes til søvn. Når han er vågen, så er han aktiv og interesseret i omgivelserne og især i dit ansigt og din stemme, han smiler bevidst til dig og begynder også at nyde at ligge på gulvet under et aktivitetsstativ og lignende.
Jeg håber at disse ting vil hjælpe dig til at se om din dreng trives med amning og hvorvidt supplement med flaske eller øgning af mælkemængde er nødvendigt.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to