Svar: Vil ikke sove selv
Kære Ania
Tillykke med jeres nye lillesøster:o)
Det er helt naturligt at nyfødte børn sover bedst på brystkassen eller på armen af mor. Det er trygt fordi det minder om tiden i livmoderen og hun kan her fornemme din vejrtrækning, din hjerterytme, dine vuggende bevægelser når du går osv. Her føler hun sig sikker og har det rigtig dejligt.
Du har fuldstændig ret i at hun meget tænkeligt i øjeblikket gennemgår en fase, hvor hun har behov for at få din mælkemængde sat op og derfor har behov for at du lægger hende hyppigt til. Prøv om du også kan få hende til at spise fra begge bryster, således at hun starter på den ene side, hvor du sørger for at holde hende godt igang, så hun spiser effektivt. Herefter skifter du hende, så hun vågner op til dåd, svøber hende og så lægger du hende til modsatte bryst.
Når hun har spist på modsatte side, så lægger du hende stille og roligt fra dig, imens hun stadig er svøbt. Det vil gøre at hun ikke oplever skiftet så tydeligt, som hvis hun bare flyttes fra din arm og ned i liften. I stedet for brystet kan du forsøge om hun vil have en sut.
Det at hun spiser fra begge sider er med til at ...
... fylde hende ekstra op og samtidig sikrer det din mælkeproduktion fordi begge sider stimuleres under samme amning.
Du skal være opmærksom på at holde hende i gang så hun spiser effektivt, det er meget vigtigt fordi jeg tror hun et eller andet sted powernapper ved brystet imens hun spiser og det skal hun ikke. Hun skal være aktiv og vågen når hun spiser og først sove bagefter. Derfor er det også vigtigt at du ikke sidder med hende længe efter amning, lige så snart hun er færdig med at spise, så skal hun puttes. Hvis du venter for længe så er det at du kommer ind i en situation, hvor hun skal sidde hos dig et par timer og sover der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så aktiv amning og putning forholdsvis hurtigt derefter, så hun ikke udnytter ammetiden til powernapning. Og derudover går mine overvejelser altså omkring udvikling og appetitspring. Det er ikke fordi hun mangler mad - hun tager jo fint på, men din mælkeproduktion skal naturligt øges med den alder og størrelse hun har nu og det giver en periode med ekstra pylren og utilfredshed - simpelthen fordi hun naturligt så bliver lagt mere til.
Håber du kan bruge mine overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet