Svar: Vågner hver nat, siger ikke ord

---

Kære trætte forældre

Jeres dreng har en alder nu, hvor han begynder at kunne forholde sig til at I er der og passer på ham, selvom I er inde i stuen ved siden af. Han føler sig således ikke alene eller forladt, når I går fra ham, hvis han ellers føler sig tryg ved sin seng og rolig omkring det at skulle falde i søvn.

Det er derfor oplagt at I nu begynder at ændre sovevaner, således at jeres dreng nu puttes i sin seng, det er der han skal sove og så skal I betrygge ham i at det kan han godt. Han er alt for stor til at gå rundt med og lulle til ro, det kan ingen af jer holde til i længden og det er meget vigtigt for at sove godt og sove hele natten, at man falder i søvn der hvor man skal sove og føler sig tryg ved det sted - hans seng.

Det er fint at I spiller lidt musik, som han falder til ro af. Det kan I fortsat gøre, men vent med det til han skal ligge alene, så kan han ligge og lytte til det. Begynd med at introducere en godnathistorie, put ham i sengen og sid så hos ham imens I læser højt. Han skal lægge sig ned, ligge stille og lytte, han skal jo sove.

Når godnathistorien er slut, så siger I godnat og kærtegner ham, putter dynen om ham, tænder for musikken og går ud. I fortæller ham naturligvis at I er der og kommer ind og kigger til ham igen lige om lidt, hvilket I selvfølgelig også gør.

Selve soveritualet skal kortes ned, han skal altså med det samme I går på værelset for at putte ham, puttes i sin seng, læses for og så går i. Jeres historie giver mig et billede af at I vægrer jer lidt mod at putte ham fordi I ved at det er problematisk, men jo mere i trækker tiden, jo mere tænker han at der er noget galt og jo sværere bliver det for ham at skulle sove. Derfor er det vigtigt at I er rolige, kærlige og samtidig konsekvente.

Når I går så skal I naturligvis se hvordan han reagerer, gå hele tiden tilbage, put ham og fortæl ham at han roligt kan lægge sig til at sove, at I passer på ham osv. Hjælp ham med at blive lagt ned men sig også til ham at han skal lægge sig selv ned. Det at han selv begynder at lægge sig i sin seng er også en vigtig faktor i forhold til at skulle sove.

Ophold jer meget gerne i nærheden, det kan være at sidde med computeren, stryge noget tøj eller lignende, hvor I enten opholder jer i hans værelse eller lige uden for døren. På den måde vil I verbalt kunne berolige og betrygge ham "læg dig ned skat, mor er lige her, du skal sove nu, natnat" eller hvad I nu kan sige. Og på den måde fortsat gøre ham tryg nok ved at sove i sin seng, få ham til at lægge sig ned selv og samtidig vise ham at han skal sove nu, det er meningen.

Hvis han bliver dybt ulykkelig, rejser sig, strækker armene frem mod jer "gå ikke, tag mig med" så skal I naturligvis blive hos ham. Prøv så i første omgang atter at få ham til at lægge sig i sengen, holde ham i hånden osv. og hvis dette ikke er nok, så tag ham op, sid lidt med ham, få ham atter gjort tryg og put ham så igen imens I bliver hos ham og holder ham i hånden.

I skal naturligvis være sikre på at han puttes på det tidspunkt, hvor han er klar til det og det tidspunkt vil naturligvis variere efter om han har sovet to eller en lur i løbet af dagen, om han har sovet en ...

---

---

... kort eller lang middagslur. Det vil være rigtig godt, hvis I kunne forsøge at have dage der ligner hinanden. Det vil sige op til samme tid hver dag, spise på samme tidspunkter, puttes til middagslur hver dag til samme tid og samme længde, puttes om aftenen til samme tid.

I skal regne med at han har behov for at sove måske 13 timer i døgnet, nogle børn sover lidt mere, andre lidt mindre end dette. Det svarer til ca 11 timers nattesøvn og 2 timers middagslur. Det passer med at han kommer i seng kl. ca 19.30-20 og står op mellem 6-7 som nu og så sover godt 2 timer til middag f.eks. mellem 12-14.

Det er således vigtigt at dagligdagen er ens uanset om det er hverdag, weekend eller ferie, I må forsøge at have samme rytme hele vejen rundt og det vil være rigtig godt, hvis I kunne medinddrage dagplejer i dette, så hun også arbejder på en rytme med en middagslur mellem f.eks. 12-14.

Med hensyn til sprog og sproglig udvikling så er børn på dette punkt meget forskellige. Nogle børn taler meget hurtigt, nogle børn siger ikke et ord, før de har et kæmpeordforråd og nærmest tale fra den ene dag til den anden, nogle børn taler rent med det samme, nogle børn har problemer med forskellige ordlyde.

Når barnet er 14 måneder så begynder det motorisk at kunne flere ting og vil således også rent sprogligt kunne begynde at følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. I den alder begynder barnet også at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger barnet på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger 'de' i stedet for se.

---

---

---

Fra 16 måneders alderen begynder børn at sige "hej, eller hej hej" og her begynder børn også ofte at benævne mor og far og også bruge sit eget navn. I den forbindelse er det jo vigtigt at man som forældre bruger disse betegnelser om hinanden. Far udtales ofte 'bar' og mor som 'maaa' eller 'mo'. Barnet begynder også at forstå et nej. De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord - udtaler dem ikke selv, men forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.

Omkring 18 måneder tager sproget meget mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 månedersalderen begynder flere navneord at dukke op og barnet begynder at kunne sige lys, bil, bold og lignende små ord.

Omkring 22 måneder begynder barnet at sætte bøjningsendelser på ordene og begynder at blive mere bevidst om tider, således at det f.eks. hedder "hoppede" fordi det var igår. Og omkring 24 måneder begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen 'der er far').

Stille og roligt stiger barnets ordforråd og man taler her om at barnet har en ordspurt eller at der sker en ordeksplosion. Det er især mellem 2-3 års alderen. Gennemsnitligt har et 3 årigt barn et ordforråd på 600 ord, og igen - nogen har mindre og andre betydeligt mere...

Jeg håber ovenstående giver jer en rettesnor at komme videre efter både hvad angår søvn og sprog, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---