Svar: Fra lidt søvn til mindre søvn
Kære Mor
Der er ikke tvivl om at der er mange faktorer som spiller ind på jeres datters søvn eller mangel på samme og her er især to ting vigtige:
1. At hun aldrig har lært at sove, hun har i alle de måneder hun har levet tilsyneladende haft rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og har på en eller anden måde vænnet sig til at sove meget kortvarigt.
2. At hun bliver ammet så meget som hun gør, det tager naturligvis pladsen op for rigtig mad og hun spiser ganske sikkert ikke det hun egentlig har behov for.
Med hensyn til det første, så er det sådan at nogle børn sover meget lidt, de har ikke det største søvnbehov og jeg tror faktisk at du måske har en pige, som kræver lidt mere end andre børn og jeg tænker at det vil hjælpe dig at vide, at man taler om begrebet High-Need-Babies.
Din pige kan faktisk godt høre til denne 'kategori' af børn. Det er egentlig forkert at sætte sådanne betegnelser på børn, men jeg ved at det hjælper mange forældre og derfor skal du vide at det ikke er dig der er noget galt med, det er ikke dig der gør noget forkert. Det er heller ikke fordi der er noget galt med din datter, men hun er som hun er, fordi det er hendes personlighed - det er altså måden hun er på.
Disse high need babies har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på, de sover ofte ikke særligt længe af gangen, deres søvnbehov er generelt mindre end hos andre børn på samme alder. De bliver let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Det gør at det ofte er meget svært at finde ud af hvornår barnet egentlig er mæt og sulten og hun har selv svært ved at mærke det og sender derfor også lidt utydige signaler.
Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov og man kan som forældre megethurtigt få en følelse af ikke at slå til. På den ene side så kræver barnet rigtig meget stimulation, kræver at man aktivere og er om det hele tiden og på en anden side, så får de meget let så mange indtryk at de har svært ved at bearbejde dem. Så bliver det hele pludselig for meget. Man kommer således meget let til at stå i en situation, hvor man endten kommer til at overstimulere og give for mange indtryk eller hvor man kommer til at understimulere og skærme for meget. Og ligegyldigt hvad man gør, så oplever man at have et barn som er klynkende og utilfreds. Det er bestemt ikke nemt.
Lyder det som et forløb I har haft, kan du nikke genkendende til det, når du ser tilbage på de sidste 9-10 måneder?
Lad os nu antage at din datter hører til de børn som ikke har behov for særlig meget søvn, så vil hun måske kun have behov for at sove et par timer i løbet af dagen. Normalt vil de timer være fordelt på 2 lure med den alder hun har - det kan være 2 x 1 time, det kan også være ½ time + 1½ time ...
Om natten vil hun så sove et lidt længere stræk og vil på den måde blive dækket godt nok ind. Det er dybt frustrerende at trave rundt med en barnevogn og en pige som ikke vil sove og derfor må du i stedet prøve at sige til dig selv, at hun nok sover, når hun er træt og har behov. Prøv derfor at planlægge dagen, så du f.eks. skal op at handle om formiddagen, triller hende i barnevognen, lader hende være med, få lidt ...
... varer at kigge på og så kan hun falde i søvn på vej hjem. Eller hvis I kører i bilen, så lad hende powernappe der og når I så har handlet, er kommet hjem igen, så kan du putte hende til en rigtig middagslur.
Og så i forhold til amning. Den fylder alt for meget og tager pladsen op for rigtig mad. Hun bliver ikke mæt nok og oplever simpelthen ikke følelsen "ah, nu trænger jeg til at ligge mig og slå mave.." Samtidig har hun en alder nu, hvor hun har brug for rigtig mad, hun har brug for en korrekt sammensætning af fødevarer der sikrer hende den energi hun lægger for dagen og den udvikling hun går igennem og slatspisen ved brystet giver kortvarigt energi, det virker som et boost, man kan måske sammenligne det lidt med at spise lidt sukker, få lidt slik. Men det er ikke godt nok og hurtigt falder humøret, overskudet mangler, hun bliver mere pjevset, irritabel og søger derfor brystet igen. Det er en rigtig dum cirkel.
Derfor er det nødvendigt at du nu får skruet drastisk ned for amning og det gælder både dag og nat. Jeg ved fra et tidligere brev du har sendt mig at din datter er en stor pige og at hun normalt har haft en rigtig god appetit - det er godt, det håber jeg hun stadig har ...?
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød lavet med sødmælk og smørklat, vand eller sødmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frugt eller frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10 uden amning
Frokost 12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, rester fra aftensmaden, pastaskruer, ris med sovs, frikadelle, eller lignende, grøntsagsmos og kogte grøntsager i stykker. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur uden amning kl. 13.30-14
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, neutral yoghurt eller lignende, ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt, vand af kop.
Aften 18-19: Aftensmad som I andre spiser, kød, fisk, ris, pasta, sovs af forskellig slags. Fortsat mos og mad i stykker. Sødmælk eller vand af kop.
En portion frugtgrød med mælk til dessert eller I kan indføre en godnatgrød inden hun skal sove.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Evt. amning men skal derefter sove igennem om natten uden mælk.
For at få hende væk fra brystet om natten, så er det en rigtig god idé at I ikke bliver ved med at ligge lige op og ned af hinanden og sove. Det er synd for hende at hun ikke kan ammes, hvis hun ligger og kan dufte og mærke dine bryster. Derfor bør du, når du har ammet hende om aftenen, putte hende over i hendes egen seng eller putte hende på f.eks. en madras på gulvet, hvorfra du så kan flytte dig og lade hende sove. Hun kan så fortsat sove på den madras om natten og ligger således ikke lige klods op og ned af dig.
Hvis hun bliver fuldstændig knust over ikke at kunne få bryst, så må du give hende det, men kun kortvarigt. Det er vigtigt at du forsøger at trække brystet væk og lærer hende at sove videre uden dette. Berolige hende med ord, kærtegn og alt muligt andet - men så vidt muligt ikke bryst. Amning 2-3 gange dagligt dækker hendes behov for mælk og hvis du følger ovenstående plan så får du forhåbentlig en lidt gladere pige og I får alle lidt mere overskud:o)
Fortsat held og lykke og rigtig god sommer:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.